10.12.24 DI Bilbranchen Nyheder

Medlemsbesøg gav indsigt i den tunge transports udfordringer

En række presserende emner var på dagsorden, da DI Bilbranchens to chefkonsulenter var på to medlemsbesøg.

Mandag den 9. december besøgte DI Bilbranchens chefkonsulenter, Kenneth L. Hjorth-Hansen og Kristina Weile, Volvo Danmark A/S og Scania Danmark A/S. Formålet med besøgene var at få indsigt i de nyeste lastbilsammensætninger og -konfigurationer og drøfte vigtige emner inden for tung transport.

Under besøgene diskuterede de en række vigtige og presserende emner i branchen. Blandt andet vægt- og dimensionsregler samt de kommende NIV-regler. De kom også ind på problemstillinger omkring modulvogntog med aerodynamiske førerhuse, herunder udfordringerne med de ekstra centimeter i længde, som kan forhindre brugen af nye, brændstofbesparende lastbilmodeller.

Derudover blev Danmark som del af et europæisk testmiljø for fremtidens grønne køretøjer og vigtigheden af at fremtidssikre lovgivningen drøftet, så den også omfatter lastbiler med alternative drivliner såsom el-, brint- og gaslastbiler, der blandt andet vil kræve længere akselafstande.


Sekretariatet var både hos besøg hos Scania Danmark A/S og Volvo Danmark A/S.

DI Bilbranchen vil gerne takke Brian Jensen, Claus Henrik Jensen og John Hostrup fra Volvo Danmark A/S samt Ole Christian Jørgensen og Casper Fransøe Strøm fra Scania Danmark A/S for deres fremragende gennemgang og for at dele deres værdifulde indsigter.

Besøgene hos Volvo Danmark A/S og Scania Danmark A/S er en del af DI Bilbranchens og DI Transports kontinuerlige indsats for at sikre, at vores lastbil-medlemmer har de bedste rammevilkår til at håndtere og bidrage til den grønne omstilling.

Sammen med vores medlemmer ønsker vi at være medspillere over for vigtige aktører som Færdselsstyrelsen, Vejdirektoratet og Transportministeriet og samtidig sikre, at lastbilbranchens forretning er både bæredygtig og indrettet med så få administrative krav som muligt, så vores medlemmer kan koncentrere sig om at skabe værdi for deres kunder. Det kan være udfordrende i en branche, der er massivt ramt af tung lovgivning.

Vi ser frem til at fortsætte dette vigtige arbejde sammen med vores medlemmer og relevante interessenter.

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Fagleder, Eftermarked, Analyse & Lastbiler

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold