13.09.24 DI Bilbranchen Nyheder

Kursus: Lær at opgøre lastbilskader i Autotaks

DI Bilbranchen inviterer i samarbejde med Dansk Metal til kursus i den nye måde at opgøre skader på i Autotaks. Tilmeld dig allerede i dag, så din plads er sikret.

DI Bilbranchen og Dansk Metal inviterer til et dagskursus i brugen af Forsi.dk/Autotaks for medarbejdere på lastbilværksteder i DI Bilbranchens medlemskreds.

Kurset er for medarbejdere, som bruger eller skal til at bruge Autotaks/Forsi.dk til at opgøre skader på lastbiler. Du har måske endda erfaring med det gamle Stortaks-system, og ønsker at dygtiggøre dig i det nye Autotaks med lastbiler (det såkaldte Qapter-modul).

Kurserne vil blive afholdt:
  • Onsdag den 2. oktober 2024, kl. 09:00-16:00: Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg.
  • Torsdag den 3. oktober 2024, kl. 09:00-16:00: Scandic Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre.
Målet med kurset er at blive klædt på til at:

… kende opbygningen af Autotaks og Qapter-modulet,
… arbejde hurtigere med Autotaks,
… få bedre styr på alle afkroge af Autotaks med tips og tricks til hverdagen og
… opgøre korrekte skader første gang.

Kurset vil blive gennemført af  Takseringshjælp.dk, som vil give gode råd til den mest optimale skadesrapport på tværs af lastbil-mærker.

Dagskurset er gratis for medarbejdere, der arbejder i en af DI Bilbranchens medlemsvirksomheder. Der er et no-show-gebyr på 750 kr. plus moms, som dækker arrangørernes udgifter til dagen.

Forbered dig allerede i dag

Ønsker du at forberede dig, inden du tager på kurset, kan du se DI Bilbranchens vejledning og informationssider om lastbiler i Autotaks.

Klik her

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold