15.09.25 DI Bilbranchen Nyheder

Import af biler: informationsmøde om producentansvar

DI Bilbranchen og Mobility Denmark afholder vigtigt informationsmøde om din virksomheds mulige producentansvar ved import af biler.

Importerer din virksomhed nye eller brugte biler til Danmark?

Hvis svaret er ja, og din virksomhed importerer blot 20 biler eller mere ind i Danmark årligt, så har din virksomhed producentansvar for bilerne, når de bliver til skrot. Dermed følger en række forpligtelser, som en ny forening kan hjælpe dig med at løfte.

DI Bilbranchen og Mobility Denmark inviterer derfor dig og din virksomhed til et vigtigt informationsmøde den 22. september, hvor I får et overblik over, hvad producentansvaret indebærer, samt hvordan I kan sikre, at jeres virksomhed overholder reglerne.

Informationsmødet er relevant for alle, der importerer biler til Danmark – uanset om din virksomhed er autoriseret importør, producent eller forhandler. Mødet vil have fokus på at sikre, at din virksomhed ikke utilsigtet overtræder lovgivningen – og om at finde en løsning, der er både effektiv og økonomisk ansvarlig for alle.

Forpligtelserne ved producentansvar kan blandt andet indebære

  • Krav om etablering af modtagepladser for udtjente køretøjer
  • Pligt til egenkontrol og dokumentation af affaldsstrømme
  • Risiko for strafferetligt ansvar ved manglende overholdelse

Hvad der kan gøres

  • Få indsigt i, hvordan en ny kollektiv ordning kan sikre, at din virksomhed overholder reglerne – uden at skulle løfte opgaven alene

Undervejs kan der stilles spørgsmål til de juridiske og praktiske rammer for medlemskab.

Tid og sted

Mødet afholdes den 22. september kl. 9. Informationsmødet afholdes på Comwell Copenhagen Portside, Alexandriagade 1, 2150 Nordhavn. 

Der vil også være mulighed for at deltage online. Det er gratis at deltage i arrangementet.

Program

  • 9.00: Registrering, kaffe og croissant
  • 9.30: Velkomst v/ Mads Rørvig, Mobility Denmark og Thomas Møller Sørensen, DI Bilbranchen
  • 9.45: Præsentation af producentansvarskravene
  • 10.15: Præsentation af den kollektive ordning i Bilansvar
  • 10.45: Spørgsmål & svar
  • 11.00: Afslutning
Kristina Weile

Kristina Weile

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4882
  • Mobil +45 2646 5260
  • E-mail kriw@di.dk

Relateret indhold