Foto: Joshua Gross
12.05.26 DI Bilbranchen Nyheder

Tak for en flot og inspirerende årsdag

Industriens Hus blev den 7. maj fyldt op med medlemmer og samarbejdspartnere, der alle var mødt op for at blive klogere og inspireret til DI Bilbranchens årsdag. Find præsentationer og billeder fra dagen her.

Store og aktuelle emner var på dagsordenen den 7. maj, hvor DI Bilbranchen afholdt årsdag.

Formiddagsseminar satte scenen for dagen

Inden selve årsdagen startede, valgte over 70 medlemmer at møde tidligt ind for at komme i tæt dialog med tidligere topfigur i Volkswagen, Jürgen Stackmann. Han har tidligere haft ansvaret for personvognssalget hos Volkswagen, været bestyrelsesmedlem i Volkswagen AG, været direktør for SEAT S.A. og arbejder i dag blandt andet som konsulent for Porsche AG samt sidder i bestyrelsen for flere forhandlerkoncerner i Tyskland.

Jürgen delte om formiddagen ud af sine internationale erfaringer, fortalte om de store linjer og de benhårde realiteter, som præger den aktuelle globale bilindustri – især med fokus på de europæiske producenters udfordringer og muligheder.

Det nye og beredte mindset

Første oplægsholder på scenen til årsdagen var Anne Skare Nielsen, der delte ud af sin viden om, hvordan virksomhedsejere og ledere bliver bedre i stand til at håndtere omskiftelige tider. Det handler især om at geare sit mindset til at have den rette indstilling, når nye udfordringer dukker op.

Sikkerheds- og kriseekspert Rasmus Dahlberg fulgte op og satte fokus på, hvorfor omverdenens forandringer og risici gør det afgørende, at både private og virksomheder i dag tænker beredskab og cybersikkerhed ind i deres hverdag og forretningsdrift.

Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross

Det cirkulære og entreprenante mindset

Efter pausen delte Lars-Erik Bakken, Skadeleder hos Bertel O. Steen, ud af sin virksomheds målrettede arbejde med at gøre bæredygtighed og cirkulær økonomi til en på sigt profitabel del af forretningen. Lars-Erik kom med mange konkrete eksempler, hvor og hvorfor Bertel O. Steen i stedet for udskiftning af reservedele er gået over til reparation af delene.

Til slut havde alle årsdagens deltagere fornøjelsen af at overvære Jürgen Stackmann på den store scene. Jürgen kom her med sine nyeste perspektiver på, hvordan de europæiske bilproducenter helt aktuelt forholder sig til blandt andet elektrificeringen, distributionsmodeller, markedsudviklingen og konkurrencen mellem bilproducenterne, og ikke mindst hvordan danske forhandlere bedst kan ruste sig og gribe de forretningsmuligheder, som vil opstå i de kommende år.

Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross
Foto: Joshua Gross

Det var som altid en stor fornøjelse at tilbringe en hel dag sammen med jer medlemmer og samarbejdspartnere, og traditionen tro havde vi med det gode vejr sørget for optimale forhold til at netværke med kollegerne i branchen og få noget inspiration og viden med hjem.

Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen til DI Bilbranchens årsdag 2027, der løber af stablen torsdag den 13. maj 2027.

Se flere billeder fra årsdagen herunder - benyt pilene for at bladre.

Claus Dahlbom Hansen

Claus Dahlbom Hansen

Konsulent

  • Direkte +45 3377 3334
  • Mobil +45 2051 3733
  • E-mail cldh@di.dk

Relateret indhold