Foto: DI Bilbranchen
11.06.26 DI Bilbranchen Nyheder

Styrkede kompetencer med internt Autotaks-kursus

Uggerhøj A/S er det seneste medlem i rækken, der via medlemskabet af DI Bilbranchen gør brug af muligheden for at afholde gratis Autotaks-kurser for egne medarbejdere.

Tirsdag d. 10. juni afholdt Uggerhøj A/S et internt kursus i Autotaks på hovedsædet i Frederikshavn. Kursusdagen samlede 15 engagerede medarbejdere fra Uggerhøjs skadesværksteder, som blev klædt på med de nyeste redskaber samt fokus på best practices i arbejdet med skadessager – en medlemsfordel, alle DI Bilbranchens medlemmer kan benytte sig af.

Direktør Sten Uggerhøj bød varmt velkommen og satte ord på vigtigheden af at investere i medarbejdernes kompetencer. Økonomidirektør Søren Thomsen fremhævede betydningen af at levere ensartede og effektive skadesopgørelser af høj kvalitet – til fordel for både kunder og samarbejdspartnere. Kursusstarten indeholdt også et oplæg fra direktionsassistent Mads Aagard Hansen, der havde fokus på vigtigheden ved høj kundetilfredshed, automatisering og samarbejdet med forsikringsselskaberne.

Kursusdagen blev ledet af Kasper Kristensen, indehaver af Takseringshjælp.dk, der guidede deltagere gennem både den praktiske anvendelse af Autotaks-systemet, de seneste ændringer i taksering, samarbejdsprocesserne med forsikringsselskaberne. Alle dele tog udgangspunkt i genkendelige problemstillinger fra værkstedernes hverdag.

Hold dit eget gratis Autotaks-kursus

Uggerhøj er det seneste eksempel på en medlemsvirksomhed, der vælger at gøre brug af DI Bilbranchens tilbud om at afholde et skræddersyet Autotaks-kursus på egen matrikel.

DI Bilbranchen finansierer undervisning og forberedelse, mens virksomheden står for lokaler og forplejning. Medlemsfordelen er oplagt for virksomheder, der ønsker at styrke medarbejdernes Autotaks-kompetencer, ensarte processer og forbedre driftsresultater på skadesområdet.

Kurset kan designes til at imødekomme netop de udfordringer, din virksomhed møder.

Flere medlemmer har haft succes med konceptet, og tilbagemeldingerne er meget positive.

Vil du høre mere?

Du kan også kontakte chefkonsulent Kenneth Hjorth-Hansen, hvis du har interesse i at høre mere om muligheden.

Se kontaktinfo nedenfor.

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Kenneth L. Hjorth-Hansen

Fagleder, Eftermarked, Analyse & Lastbiler

  • Direkte +45 3377 3302
  • Mobil +45 4141 7791
  • E-mail klhh@di.dk

Relateret indhold