Fotokredit: Colourbox

04.11.20 Bilbranchen Nyheder

Nyt ICDP webinar: Dealer Digitalisation

Bilbranchens europæiske samarbejdspartner på analyseområdet, ICDP, vil på dette webinar fortælle, hvordan forhandlernes traditionelle IT-systemer kommer til at ændre sig de næste par år, som konsekvens af gennemgribende omni-channel tiltag i branchen.

Er de nuværende IT-systemer i forhandlerleddet klar til omni-channel? Bilbranchen har lavet en aftale med ICDP om, at medlemmer kan deltage gratis på dette webinar den 19. november 2020. Deltagerne kan forvente at få nye perspektiver på de IT-mæssige konsekvenser ved en overgang til omni-channel.

Fokus på at imødekomme kundernes forventninger til en mere sammenhængende kundeoplevelse på tværs af kanaler, også kaldet omni-channel, vinder indpas i forhandlerleddet. Samtidig ses flere eksempler på et skifte fra en franchise- til en agentur-model i bilbranchen, hvilket øger presset på de traditionelle IT-systemer i forhandlerleddet yderligere. I et omni-channel univers er der behov for, at gøre kunde- og køretøjsdata tilgængelige i et forhandlernetværk på forsvarlig vis, og konsolidere data på tværs af forhandlerkædens franchisebutikker til overordnede ledelsesformål.

Parallelt forbedrer forhandlerne deres digitale tilstedeværelse de steder med egenkontrol eksempelvis salg af brugte biler og eftermarkedsydelser, og nogle vover sig ind i nye forretningsområder f.eks. mobilitetstjenester. Forhandlere har allerede skabt uafhængige grænseflader til tredjepartsapplikationer omkring DMS-systemet for at tilfredsstille nye markedskrav.

Tilsammen betyder disse ændringer, at de traditionelle DMS-systemer skal tilpasse sig, ellers kan deres rolle blive mindre, efterhånden som forhanderleddet overtager flere funktioner.

Webinaret er primært baseret på ICDP’s egen forskning og interviews med europæiske forhandlere, men en nylig aktør på DMS-markedet, Advectus, vil også dele deres vision om den fremtidige udvikling.

Dealer digitalisation webinar - Den 19. november 2020 kl. 10:00-12:00
Det kan du forvente:

  • Overblik i det komplekse IT-landskab.
  • Forhandlernes forventninger til nye IT-løsninger i de kommende år.
  • Positive og negative aspekter ved en omni-channel tilgang.
  • Eksempler på IT-mæssige konsekvenser ved omni-channel.
  • Møde en ny DMS-aktør og deres syn på den fremtidige udvikling.

Bemærk, at webinaret foregår på engelsk.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til Marianne Torp Simony med:

  • Navn
  • Titel
  • Virksomhed

Skriv ”ICDP webinar” i emnefeltet.

Det er gratis for medlemmer af Bilbranchen at deltage.

Tilmeld dig

Frederik Funder

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3572
  • Mobil +45 3166 3857
  • E-mail ffpe@di.dk

Relateret