Fotokredit: Prik

12.06.20 Bilbranchen Nyheder

Få inspiration til arbejdsmiljøarbejdet på værkstedet

Der er udkommet nye vejledninger fra BFA Industri målrettet bilbranchen. Her kan I få gode råd til at forebygge skader ved arbejdet med dæk og fælge, arbejdet i revisionsgrave og ved bremseprøvestande.

I Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Industrien (BFA Industri) udvikles der løbende vejledninger, tjeklister, film og informationskampagner om aktuelle arbejdsmiljøemner. Det er DI, herunder Bilbranchen, Dansk Metal og Lederne, der samarbejder om at styrke virksomhedernes arbejdsmiljø.

Nogle af aktiviteterne er direkte målrettet bilbranchen, og der er flere brancherettede vejledninger på vej om bl.a. arbejdet på forurenede køretøjer og reparation af tankbiler. Langt de fleste aktiviteter handler dog om arbejdsmiljøemner, der går på tværs af industriens brancher.

Rigtig mange af de tværgående vejledninger er også relevante for bilbranchens forebyggende og daglige arbejdsmiljøarbejde. Det kan f.eks. handle om lovpligtige eftersyn af maskiner og værktøjer, procesventilation, instruktion til arbejds- og løfteteknik (også ift. arbejde med dæk og arbejde ved lifte), trivsel og psykisk arbejdsmiljø, kemi, arbejdsmiljøorganisationen og APV.

På den fælles portal kan I finde alle materialer og få inspiration til at sikre et godt arbejdsmiljø i jeres virksomhed.  Alle vejledninger, herunder de nyeste til bilbranchen, kan bestilles i trykte udgaver i det antal, I måtte have brug. Det er gratis.

BFA Industris materialer har været til høring i Arbejdstilsynet, inden de udgives.

Vil du vide mere?

Se også BFA I’s nye instruktionsfilm om epoxy og isocyanater. Bilbranchens virksomheder kan få glæde af filmene, når den kemiske instruktion skal gentages. Filmene vil også indgå i undervisningen på karrosseriuddannelsen og autolakereruddannelsen.

Epoxy og isocyanater film Download de nye brancherettede vejledninger
Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk

Relateret indhold