Bilbranchen
03.09.19 Bilbranchen Nyhed

Nyt skræddersyet uddannelsestilbud til eftermarkedet

Leder du efter en praksisnær efteruddannelse, der kan ruste din dygtige servicerådgiver, kundemodtager eller værkfører til udviklingen på eftermarkedet? Så skal du tage et kig på ”Bilbranchens akademiuddannelse i service og rådgivning”.

Bilbranchens akademiuddannelse i service og rådgivning er kompetencegivende og løber over tre år. Uddannelsen består af seks akademifag med eksamen, brancherettede temadage og et afgangsprojekt. Ønsker din medarbejder blot at tage et eller to fag, er det også muligt. Det første fag er ”Salgspsykologi og grundlæggende salg”, der begynder den 3. oktober 2019. Uddannelsen kan læses i både Aarhus og København.

Under uddannelsen får medarbejderen en solid forståelse og praktiske værktøjer til at arbejde med bl.a. service og rådgivning, ledelse, salg, digitalisering, oplevet kundeværdi samt drifts- og procesoptimering. Der er under hele uddannelsen en tæt forbindelse mellem undervisningen og arbejdet i branchen.

Uddannelsen er udviklet til medarbejdere på eftermarkedet, der ønsker at dygtiggøre sig yderligere inden for deres felt. Uddannelsen er også et relevant tilbud til nye medarbejdere på eftermarkedet, der kommer med erfaringer fra andre brancher eller områder.

Uddannelsen er udviklet af Erhvervsakademi Aarhus i tæt samarbejde med branchens virksomheder og Bilbranchen. Der er i udviklingsarbejdet blevet inddraget erfaringer og læring fra ”Bilbranchens akademiuddannelse i salg og rådgivning”, der høster rigtig gode tilbagemeldinger fra deltagerne.

Tag fat i Bilbranchen eller en af de to skoler, hvis du/I har brug for at høre mere om det nye uddannelsestilbud til branchen.

Læs mere om uddannelsen og tilmelding:

Aarhus Erhvervsakademi CPH Business Læs mere om uddannelsen
Bilkunder kommunikerer i dag med bilforhandlere både digitalt og analogt - både ved salg og på eftermarkedet. De nye kunderejser udfordrer forhandlerne, men de giver også en række muligheder. Derfor skal bilforhandlere have servicerådgivere med den rigtige forståelse og de rette værktøjer til at tilbyde relevante services. Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør
Great Minority

Hanne Baunkjær

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk