Fotokredit: Colourbox

22.03.22 DI Bilbranchen Nyheder

Flot vækst i antal lærepladser i bilbranchen

Stigningen i indgåede lærepladsaftaler i 2021 fortsætter med fuld kraft ind i 2022 inden for alle bilbranchens områder.

Børne- og Undervisningsministeriet har for nyligt offentliggjort nye tal for lærepladsområdet, som dækker årets første måned. Udviklingen med rekordmange lærepladsaftaler fra 2021 er fortsat ind i 2022. I øjeblikket leverer hver eneste måned ny rekord i indgåede lærepladsaftaler.

I januar blev der helt overordnet indgået 5.204 lærepladsaftaler – det er rekord for indgåede aftaler mellem elever og virksomheder i januar i de sidste mange år. Efter årets første måned er næsten 80.000 elever i lære i en privat eller offentlig virksomhed.

Inden for alle bilbranchens områder som bl.a. personvognsmekaniker, karrosseritekniker og lastvognsmekaniker ses også den flotte stigning i antal lærepladser. Særlig flot er det, at personvognsmekanikeruddannelsen kan notere sig en vækst på 70 pct. flere indgåede uddannelsesaftaler i januar 2022 end i januar 2021, da der blev indgået hele 190 aftaler.

I januar 2022 var der 2.901 elever i lære som personvognsmekanikere. Samtidig med stigningen i antallet af elever i lære, er antallet af elever i skoleoplæring reduceret med 103 elever i januar 2022 sammenholdt med januar 2021.

Det er yderst positivt, at bilbranchens virksomheder fortsætter med at indgå flere og flere lærepladsaftaler inden for en bred kam af bilbranche-uddannelser. Det er både et tegn på, at virksomhederne har et stort engagement, men også stor efterspørgsel efter nye kompetencer og faglært personale. Thomas Møller Sørensen, Branchedirektør

Læreplads-fælles-skabet

Bliv en del af DI’s lærepladsfællesskab og få viden, værktøjer og hjælp til at rekruttere og uddanne lærlinge og elever.

Lærepladsfælleskabet | Se hvordan du får nye lærlinge.

Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk

Relateret indhold