Foto: Erhvervsakademi Aarhus
15.06.26 DI Bilbranchen Nyheder

Styrk dine lederkompetencer på bilbranchens nye uddannelse

Fra september lanceres en helt ny lederuddannelse målrettet dig, der vil stå stærkere i en branche i hastig udvikling. Og du kan stadig nå at sikre dig en plads på første hold.

Elektrificering, digitalisering og nye forretningsmodeller har på få år ændret spillereglerne i bilbranchen. Det kræver ledere, der både kan skabe resultater i dag og samtidig navigere sikkert ind i fremtiden. Du skal kunne drifte, udvikle, motivere og kommunikere – ofte på samme dag.

For at ruste dig som leder i bilbranchen til den nye virkelighed, har Erhvervsakademi Aarhus i tæt samarbejde med DI Bilbranchen og Claus Bjerring Automotive Advisory (CBAA) derfor lanceret ”Bilbranchens Lederuddannelse”, der skydes afsted til september. 

Hvad får du ud af uddannelsen?

Uddannelsen er skræddersyet til nuværende og kommende ledere i bilbranchen med ansvar for drift, teams eller personale. Den kombinerer praksisnær undervisning med konkrete værktøjer, du kan bruge i virksomheden fra dag ét.

Du får blandt andet:

  • Dokumenteret kompetenceløft: med viden og indhold, der er målrettet bilbranchens konkrete hverdag og de reelle ledelsesudfordringer i bilhuse og koncerner.
  • Styrkede ledelseskompetencer: der gør ledere i stand til at skabe retning, arbejde strategisk og lede forandringer.
  • Perspektiver og løsninger: til hverdagens udfordringer, da deltagerne arbejder med egne udfordringer, hvor læring omsættes direkte i virksomheden. Værdien og effekten skabes undervejs, ikke først til sidst.
  • Erfaringsudveksling og styrkede relationer i bilbranchen: som rækker ud over undervisningen. Det giver deltagerne et fælles sprog for god ledelse.

Sådan er uddannelsen bygget op

Uddannelsen består af seks akademifag, tre branchetemadage med aktuelle temaer samt et afsluttende afgangsprojekt. Den anbefalede rækkefølge sikrer maksimal læring og sammenhæng – og du afslutter med et eksamensbevis med ECTS-point, der dokumenterer dit kompetenceløft.

Skal du med på første hold?

Der er stadig ledige pladser på hold 1, som starter den 14. september med faget ”Mit lederskab og driftsledelse”. Du kan også tage en kollega med – og sammen blive blandt de første i branchen med denne nye, målrettede lederuddannelse.

Inden undervisningen begynder, inviteres alle deltagere til et kick-off-arrangement. Dato og sted meldes ud snarest.

Læs mere om uddannelsen og tilmeld her

Kontakt

For mere information om uddannelsen kan du kontakte:

  • Peter Brandt-Clausen, Chefkonsulent, Erhvervsakademi Aarhus
  • Telefon: 7228 6176
  • E-mail: pbcl@eaaa.dk

Uddannelsens opbygning

Første år:

  • Opstart/ kick off
  • Mit lederskab og driftsledelse (10 ECTS)
  • Fra strategi til handling (10 ECTS)
  • Temadag: Juridiske rammer og overenskomster i bilbranchen

Andet år:

  • Generationsledelse (5 ECTS)
  • Teamledelse (5 ECTS)
  • Ledelse i og af forandringer (10 ECTS)
  • Temadag: Regnskabsforståelse og økonomisk styring

Tredje år:

  • Organisationsdynamikker (10 ECTS)
  • Business case - afgangsprojekt (10 ECTS)
  • Temadag: Investeringer, forretningsudvikling og business cases
  • Dimission
Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk

Relateret indhold