Bilbranches diplomuddannelse - Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus står bag ’Bilbranchens diplomuddannelse’, også kendt som ”BilDiplom”. Uddannelsen blev lanceret i 2023 og har til formål er at uddanne ledere i bilbranchen, så de har bedre forudsætninger for at kunne navigere i en branche under konstant forandring og lede den ind i en bæredygtig og konkurrencedygtig fremtid.

BilDiplom-uddannelsen er en naturlig videreudvikling af Erhvervsakademi Aarhus' allerede eksisterende biluddannelser, ”Salgsrådgiveren” og ”Servicerådgiveren”. Disse udgør fundamentet for den uddannelse, som BilDiplom-uddannelsen tilbyder.

Uddannelsens formål og fokuspunkter inkluderer:

  • Skræddersyet uddannelse: Uddannelsen imødekommer de skiftende behov i branchen, herunder de seneste teknologiske innovationer og ændringer i forbrugeradfærden.
  • Forretningsforståelse: Deltagerne vil udvikle en forretningsforståelse, der giver dem evnen til at træffe effektive beslutninger og lede bilvirksomheder mod bæredygtig vækst.
  • Ledelseskompetencer: Uddannelsen fokuserer på at styrke ledelseskompetencer, der skal fremme effektiv kommunikation, teamarbejde og samarbejde inden for organisationen.
  • Markedsindsigt: BilDiplom-uddannelsen giver deltagerne indsigt i de seneste markeds- og forbrugertrends, der kan give en konkurrencefordel i en dynamisk branche.
  • Bæredygtig forretningsudvikling: Med et fokus på bæredygtighed hjælper uddannelsen deltagerne med at lede bilvirksomheder mod en mere miljøvenlig fremtid og imødekomme stigende krav fra forbrugerne.
  • Netværksmuligheder: Deltagerne får mulighed for at etablere professionelle netværk inden for bilbranchen.

Uddannelsen strækker sig over tre år, hvilket sikrer balance mellem teoretisk viden og praktisk erfaring.

Om BilDiplom-uddannelsen udtaler Peter Brandt-Clausen, Chefkonsulent ved Erhvervsakademi Aarhus:

"Vi er utroligt stolte af at præsentere Bilbranchens Diplomuddannelse fra Erhvervsakademi Aarhus. Denne uddannelse markerer en vigtig milepæl inden for vores samarbejde med de store aktører og bilkoncerner i branchen”, udtaler han og fortsætter,

"Vi har arbejdet tæt sammen med væsentlige nøglespillere i branchen for at skabe en uddannelse, der er nøjagtigt tilpasset de udfordringer som bilbranchen står overfor."

Hanne Baunkjær

Hanne Baunkjær

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4846
  • Mobil +45 2099 8478
  • E-mail haba@di.dk