Handelskøb

Køb, som indgås mellem handlende inden for deres erhverv, er handelskøb. Det kan f.eks. være de aftaler om køb af en bil fra en anden forhandler, eller de aftaler man som forhandler indgår med sin importør. Når der indgås en aftale om et handelskøb, kan der aftales noget andet end købelovens almindelige regler. Det er bl.a. tilfældet i Bilbranchens standardslutseddel, hvor bestemmelsen om forsinkelse ved levering af vare- og lastbiler er en fravigelse af købelovens almindelige regler.

Forbrugerkøb

Forbrugerkøb er køb, som en forbruger foretager hos en erhvervsdrivende, der handler inden for sit erhverv, når forbrugeren hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Det vil sige, de køb private/forbrugere foretager i en forhandlers virksomheder. Det er sælgeren, der har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb, hvis der efter købet opstår en tvist om, hvorvidt der var tale om et handelskøb eller et forbrugerkøb.

I forbrugerkøb kan de beskyttende regler i købelovens afsnit om forbrugerkøb ikke fraviges til skade for køber. For eksempel kan det ikke aftales, at bilen købes som beset uden reklamationsret.

Civilkøb

Ved civilkøb forstås køb, som indgås mellem private (forbrugere). Her kan der f.eks. være tale en forbrugers køb af en anden forbrugers brugte cykel via Den Blå Avis. Det, at købsaftalen indgås mellem to forbrugere betyder, at købelovens regler om forbrugerkøb ikke finder anvendes. Det kan derfor aftales, at købelovens regler fraviges. Det er derfor muligt at handle "købt som beset".

Såfremt salget er formidlet af en erhvervsdrivende, vil køberen være beskyttet af reglerne i forbrugerkøb i forhold til den tidligere ejer (altså den private sælger).

Det kan være svært at skelne de to salgsformer fra hinanden, da er meget ens i udførslen.

• Den private sælger får ved begge typer adgang til bl.a. professionel håndtering, øget eksponering og undgår at bruge tid på selv at sælge bilen
• Desuden betaler sælgeren bilforhandleren for disse ydelser uden garanti for, at bilen bliver solgt, og da bilen samtidig ikke skal indkøbes først, undgår forhandleren et eventuelt værditab
• Den private køber har som udgangspunkt ingen viden om, at bilen ikke sælges direkte af forhandleren, med mindre forhandleren gør vedkommende opmærksom på dette

Kommissionssalg

I kommissionssalg handler kommissionæren (bilforhandleren) i eget navn, men for en andens (sælgers) regning. Det betyder, at aftaleparterne ved et salg er kommissionæren og køberen. Køber har to års reklamationsret overfor forhandleren, der hæfter for manglerne på bilen.

Forbrugerkøberen har således sine forbrugerrettigheder jf. købeloven i behold overfor forhandleren. Disse kan  ikke fraviges, og Ankenævn for Biler kan behandle en eventuel klage.

For at forhandleren kan føre sine omkostningerne til reklamationer tilbage på sælgeren, skal dette fremgå af kommissionsaftalen. 

Download Kommissionsaftale - DI Bilbranchen - DI

Formidlingssalg

I formidlingssalg handler formidleren (bilforhandleren) i sælgers navn og for sælgers regning. Det betyder, at aftaleparterne er den private sælger og den private køber.

Køber har også i dette tilfælde to år reklamationsret jf. købelovens regler, men kravet skal rettes mod den private sælger. Forhandler hæfter således ikke for manglerne på bilen. Samtidig kan en eventuel klagesag ikke behandles i Ankenævn for Biler.

MEN hvis formidleren (bilforhandleren) har undladt at overholde sin oplysningspligt og derved undladt at oplyse den private køber om både forhandlerens rolle som formidler, den faktiske sælgers navn og kontaktoplysninger, og den konsekvens, dette medfører for køberens rettigheder ifølge købeloven, er der en meget stor risiko for, at forhandleren alligevel vil blive ansvarlig, og at sagen kan behandles i Ankenævn for Biler.

For at forhandleren kan føre sine omkostningerne til reklamationer tilbage på sælgeren, skal dette fremgå af formidlingsaftalen ed sælger.

Formidlingssalg - Oplysningspligten

Som formidler, er man forpligtet til tydeligt at oplyse køberen om, at der er tale om et formidlingssalg, og hvilke rettigheder køberen har, og hvordan og til hvem mulige krav skal rettes. Formidleren skal kunne bevise at dette er gjort. Man må i den forbindelse ikke mislede kunden.

For ikke at stille sig i en position, hvor der kan opstå tvivl, om der er tale om et formidlingssalg, bør forhandleren sikre sig-  som et minimum - at nedenstående punkter er overholdt således at:

• Den private sælgers navn og kontaktoplysninger konkret fremgår af slutsedlen. Dette er ikke i strid med reglerne om behandling af personoplysninger (GDPR), da der jo netop er indgået en aftale med den private sælger om, at forhandleren skal sælge hans eller hendes bil. Fremgår den private sælgers oplysninger ikke af slutsedlen, vil handlen som udgangspunkt udgøre et forbrugerkøb mellem formidler som forhandler og køber.
• Man ikke anvender den samme standardslutseddel, der bliver anvendt ved almindeligt salg af brugte biler hos forhandleren. I stedet kan man bruge en neutral slutseddel til formidling, hvor det fremgår, at forhandleren alene er mellemmand (formidler), at reklamationer skal sendes til sælger, samt hvilke rettigheder og pligter parterne har.
• Annoncering af bilen foregår på en måde, så køber ikke kan være i tvivl om, at bilen bliver solgt i formidling og med andre medfølgende rettigheder.
• Bilens placeres i salgslokalet/området udskilt fra forhandlerens egne biler og med salgsskilt, der klart og tydeligt oplyser, at bilen sælges i formidling og med andre medfølgende rettigheder.

Forhandler bør altså skære handlen fuldstændigt klart til i både slutsedlen, annonceringen og på salgsstedet og sikre sig, at køberen ved, hvem der er ejer - og dermed sælger - af bilen.

Ankenævn for Biler i sin praksis gjort det helt klart, at fordi det er forhandleren, der laver aftalen (slutseddel, annonce, opstilling på salgssted mv.) og fordi et reelt formidlingskøb kan have meget store konsekvenser for forbrugeren, har forhandleren en skærpet oplysningspligt overfor forbrugerkøberen ved et formidlingssalg. Sker der fejl i slutsedlen, er barren for, hvornår bordet fanger, og formidleren bliver anset for forhandler, dermed sat lavt.

Det betyder, at når bilen ikke lever op til kundens berettigede forventninger, der med rimelighed kan stilles ud fra aftalen mellem kunden og forhandleren eller de generelle forventninger til bilen, er den mangelfuld.

Aftalen omfatter alle de oplysninger, kunden har modtaget vedr. den specifikke bil fra producenten, i producentens annonce, fra forhandleren, i forhandlerens annonce, i den forudgående emailkorrespondance eller forudgående samtaler med forhandleren, i slutsedlen, på købsfakturaen, på prisskiltet, ved prøvekørsel osv.

Mangler kan bl.a. omfatte:

Funktion og kvalitet: Hvis bilen ikke fungerer som forventet eller har en lavere kvalitet end det, som var blevet aftalt, eller som man normalt kan forvente af en sådan bil, f.eks. på baggrund af producentens brochure, salgsannoncen, en foretaget prøvekørsel evt. i en demo-model, bilens pris mv.

Det kan også være ifm. et brugtbilskøb, hvor f.eks. motoren eller gearkassen er defekt på en bil, der har en alder og et slid, der medfører, at det, ud fra en fagteknisk betragtning, ikke kan anses for en berettiget forventning.

Beskrivelse og egenskaber: Hvis bilen ikke svarer til den beskrivelse, der blev givet ifm. købet, eller hvis den ikke har de egenskaber eller det tilbehør, som blev lovet. Det kan f.eks. være, at det ekstraudstyr, der er angivet i annoncen ikke var på bilen ved leveringen, eller at den brugte bil er solgt som en specifik model, og det viser sig, at bilen mangler udstyr, der indgår som standardudstyr i denne model i Danmark, hvilket ikke er oplyst til kunden i f.eks. annoncen og eller på slutsedlen. En mangel kan også være manglende instruktionsbog eller mangelfuld vejledning om f.eks. installation og kundeservice eller en forkert oplysning om, at bilen har ’ajourført servicebog’ el. lign.

Brugsformål: Hvis bilen ikke er egnet til det specifikke formål, som kunden havde gjort forhandleren opmærksom på inden aftalen indgås, og som forhandleren ved at fortsætte salget og indgå aftalen har accepteret. Det kan f.eks. være, at kunden oplyser, at bilen skal anvendes til at trække et så tungt læs, at det overstiger, hvad der er lovligt for den faktiske bil. Her må forhandleren enten afvise at sælge bilen til kunden, eller oplyse, at bilen ikke kan anvendes til dette, og tage forbehold for dette i slutsedlen, for at sikre sig mod et mangelskrav fra kunden.

Kompatibilitet og interoperabilitet: Her skal bilen og dens systemer kunne arbejde sammen med andre systemer og enheder, som man med rimelighed kan forvente. Dette omfatter bl.a., at bilen skal kunne fungere sammen med de almindelige elektroniske enheder og software, som forbrugerne anvender. For eksempel skal bilens infotainmentsystem kunne kobles op med gængse smartphones og apps (som Apple CarPlay og Android Auto), hvis dette er noget, man med rimelighed kan forvente baseret på bilens markedsføring eller modelserie. For elbiler eller hybridbiler skal opladningssystemet være kompatibelt med de almindelige opladningsstandarder og -stationer, som findes i det område, hvor køberen bor eller normalt bruger bilen.

Hvis bilen f.eks. ikke kan oplades på offentlige ladestandere, som ellers understøtter den påståede opladningsstandard, kan det udgøre en mangel. Hvis bilen har et indbygget navigationssystem, skal dette system kunne modtage og bruge kortopdateringer fra de tilgængelige leverandører. Hvis navigationssystemet ikke er opdaterbart eller ikke fungerer korrekt med de nyeste kortdata, kan det afhængigt af alderen på systemet og bilen, muligvis betragtes som en mangel. Bilen skal kunne integrere og fungere korrekt med eventuelle eksterne sikkerhedssystemer eller enheder, som den er markedsført med kompatibilitet til. Hvis bilen ikke lever op til disse forventninger om kompatibilitet og interoperabilitet, og dette ikke var tydeligt oplyst ved købet, kan det anses som en mangel. At en app fra en anden leverandør f.eks. er lukket eller ikke længere fungerer, er som udgangspunkt ikke en mangel i den forstand.

Kunden har bevisbyrden for manglens eksistens

Dette skal forstås konkret og ofte giver disse mangler sig selv, da de f.eks. er synlige eller mærkbare.

Men det kan også være, at de er teknisk svære eller umulige at finde f.eks. i forbindelse med periodiske teknisk svære fejl, der evt. ikke registreres på bilen som fejl, og derfor ikke kan udlæses, eller hvor en sådan fejl én gang er forsøgt afhjulpet af forhandleren, og den ifølge kunden opstår igen, men ikke kan findes ved fejlsøgning eller evt. elektronisk logger. Hvis ikke kunden konkret beviser, at fejlen er der, f.eks. ved video sammenholdt med en log-bog, så løftes kundens bevisbyrde ikke.

Det kan også være, at der er tale om en egenskab ved bilen og dermed den måde, bilen er bygget på eller de anvendte dele fungerer, der medfører, at kunden ikke får indfriet sine forventninger til bilen. Det kan f.eks. være, hvor en type automatgearkasse medfører rystelser, der er helt almindelige for typen af gearkasse, men hvor kunden er uvant med dette, eller hvor kunden har en forventning om, at en adaptiv fartpilot på en billigere bil skal fungere på samme niveau som en anden fartpilot på en dyrere bil. Her skal kunden kunne løfte bevisbyrden for, at bilens reaktion ligger ud over det en fagteknisk person ville forvente af den givne bil.

Det kan også være, hvor kunden f.eks. påstår, at sælgeren har givet oplysninger om bilen, som ikke er korrekt. Her skal kunden fremlægge dokumentation for, at sælgeren har givet denne oplysning.

Løfter kunden ikke bevisbyrden for, at der er tale om en mangel og/eller dens eksistens, så er kunden ikke berettiget til at fremsætte et krav mod forhandleren.

I handelskøb mellem to erhvervsdrivende (B2B) skal køber undersøge bilen på leveringstidspunktet og straks reklamere over de mangler, der er synlige på bilen. Køberen har her en undersøgelsespligt. Overholder køberen ikke den, bortfalder adgangen til at rette et krav mod forhandleren.

Desuden kan man i handelskøb f.eks. aftale, at bilen er købt som beset og uden reklamationsret, købt engros, eller at reklamationsretten bortfalder f.eks. 8 dage efter levering.

Forbrugerkøberen har ikke en sådan undersøgelsespligt, og man kan ikke gyldigt aftale i forbrugerkøb, at kunden har en dårligere ret, end den der fremgår af loven.

Kontakt gerne DI Bilbranchen branchejurister for en konkret vurdering af en mulig mangel.

Hvilke krav kan en forbruger rette?

Hvis en bil er mangelfuld, har forbrugerkøberen som udgangspunkt ret til at vælge imellem:

• At kræve afhjælpning af manglen (f.eks. reparation eller levering) eller
• At kræve omlevering (ombytning til ny bil).

Hvis manglen er så alvorlig, at køberen ikke kan bevare tilliden til sælgerens evne til at gøre bilen fri for mangler, kan dette berettige til, at køberen i stedet omgående kan kræve:

• et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller
• købet ophævet (købesummen tilbage).

Ophævelse af handlen, er dog også betinget af, at manglen skal være væsentlig. Det er forhandler, der skal kunne bevise, at en given mangel ikke er væsentlig for køberen for at kunne afvise kravet.

Det er køberen, der skal kunne bevise manglens eksistens.

Afhjælpning

Afhjælpning sker f.eks. ved reparation af en skade eller en fejl på bilen, levering og montering af manglende oplyst udstyr til bilen, genoprettelse af bortfalden garanti hos oprindelig garantistiller mv.

Ud over at afhjælpning konkret skal fjerne manglen, er der tre krav til en sælgers afhjælpning. Sælger skal nemlig foretage afhjælpningen gratis, inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for køber.

Gratis:
Det betyder, at alle nødvendige omkostninger i forbindelse med den faktiske afhjælpning af manglen skal betales af sælger. Det er f.eks. omkostninger til undersøgelse af bilen, forsendelse af reservedele, transportomkostninger i forbindelse med selve afhjælpningsforsøget, arbejdsløn og materialeomkostninger mv.

Inden for rimelig tid:
’Rimelig tid’ er et meget elastisk begreb og betyder den kortest mulige tid, der er nødvendig. Hvis manglen nemt kan afhjælpes, stiller sælger sig bedst ved at få manglen konkret afhjulpet første gang dette forsøges. Da biler som udgangspunkt er teknisk komplicerede maskiner, får forhandleren dog typisk lidt flere forsøg til at få afhjulpet konkrete fejl. Jo mere teknisk og kompliceret en fejl er, desto længere bliver ’rimelig tid’, og jo flere forsøg har forhandler til at få afhjulpet en given fejl.

I vurderingen af om ’rimelig tid’ er ophørt, skal køberens behov for bilen tages med i betragtningen. Stiller forhandleren en gratis lånebil til rådighed for køberen, når den mangelfulde bil er afleveret til værkstedet, vil dette medføre, at forhandleren for endnu længere ’rimelig tid’ stillet til rådighed. 

Ankenævnet for Biler har flere gange fastsat, at stiller forhandler ikke en gratis lånebil til rådighed ved afhjælpning, så får han færre forsøg til konkret at fjerne manglen også selvom den er teknisk svær.

Vestre Landsret har fastsat, at syv afhjælpningsforsøg af en periodisk teknisk kompliceret fejl, uden at det lykkes forhandleren af fjerne fejlen, og hvor køberen ikke fik stillet en gratis lånebil, var uden for ’rimelig tid’, og derfor var køberen berettiget til at ophæve handlen. Havde forhandleren stillet en gratis lånebil til rådighed for købere, havde sagen muligvis fået et andet udfald.

Uden væsentlig ulempe køber:

Køber må forvente at skulle lide noget ulempe, når en mangel skal afhjælpes. Her må køberen stille op og hjælpe med at få løst problematikken. Det handler f.eks. om, at køberen skal stille bilen til rådighed for forhandler, og hvis bilen kan køre, så må køberen investere tid til at køre bilen til forhandler. Er der kort vej fra køberens hjem til forhandlerens adresse vil transportomkostninger formentlig være bagatelagtige, men har køberen længere vej og evt. tog- eller bro-omkostninger el. lign., så er dette transportomkostninger, der indgår i den gratis afhjælpning og dermed en omkostning, som forhandler skal bære.

Hvis afhjælpningen ikke overholder disse krav, f.eks. hvis forhandler afviser køberens reklamation uden at undersøge bilen nærmere, hvis forhandler flere gange forsøger at reparere manglen, uden at manglen bliver fjernet og uden at tilbyde en gratis lånebil, eller hvis forhandler slet ikke forholder sig til køberens reklamation mv. kan køberen ophæve købet af varen – også selvom manglen ikke er væsentlig.

Desuden kan køberen kræve, at forhandler i stedet betaler for reparationen af bilen på et værksted, som køberen vælger. Dette krav er dog betinget af, at omkostningerne til dette ikke er uforholdsmæssige, og dermed at omkostningerne står mål med de omkostninger, som forhandler ville skulle betale for reparationen.

Sælger kan afvise krav om afhjælpning, hvis afhjælpning er umulig, hvilket vil sige, at den pågældende ikke fysisk kan fjernes. Det kan f.eks. være, hvis bilen er solgt med oplysningen om, at den ikke har haft en større skade, og det efterfølgende viser sig, at dette ikke var korrekt, eller hvis bilen er solgt med udstyr, der ikke er i bilen og ikke (lovligt) kan eftermonteres mv.

Sælger kan også afvise at afhjælpe en mangel, hvis omkostningen til afhjælpningen bliver uforholdsmæssig sammenholdt med bilens pris.

I disse tilfælde vil man i stedet kunne give et prisafslag, eller køber kan ophæve handlen. Man skal være opmærksom på, at det er sælger der har bevisbyrden for, at omkostningen til afhjælpning af manglen er uforholdsmæssig, og derfor ikke står mål med f.eks. bilens værdi.

Omlevering (Ombytning)

Køberen kan også vælge at kræve, at bilen bliver ombyttet. Her skal den pågældende bil kunne blive byttet til en identisk bil. Dette kan ikke lade sig gøre, når handlen omfatter en brugt bil, da den brugte bil per definition kun findes i den ene udgave.

Derfor kan der kun ske omlevering ifm. køb af fabriksnye biler.

Sælger skal også her foretage omlevering gratis, inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for køber.

Sælger kan ligesom ved afhjælpning afvise et krav om omlevering, hvis det er umuligt, f.eks. hvis den faktiske model ikke længere er på markedet, eller hvis det er uforholdsmæssigt omkostningstungt for sælger at ombytte, f.eks. hvor forhandlers omkostninger til omlevering af bilen ikke står mål med forhandlerens omkostninger til at afhjælpe manglen. Det er forhandleren, der skal bevise, at omkostningen til omlevering ikke er forholdsmæssig.

Det betyder i praksis, at forhandler af den fabriksnye bil typisk vil kunne afskære køberens krav om omlevering ved at tilbyde afhjælpning.

Sker der omlevering, skal man være opmærksom på, at der ikke kan ske fradrag for de kilometer, køberen har kørt i bilen. Desuden skal bilen hentes for forhandlers regning.

Afslag i købesummen

Hvis manglen er så alvorlig, at det berettiger køberen til direkte at kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen eller hvis det ikke lykkes for forhandler at fjerne en mangel ved afhjælpning eller ved omlevering, er køberen berettiget til et prisafslag, især hvis manglens værdi vurderes til at være under halvdelen af bilens værdi.

Et forholdsmæssigt afslag vil som udgangspunkt udgøre prisforskellen på den konkrete bil med og uden den givne mangel.

Især når der er tale om et køb af en brugt bil, kan det være svært at fastsætte en sådant afslag konkret. Her kan man som et pejlemærke bruge den omkostning, der skal til for f.eks. at eftermontere manglende udstyr, til en skønsmæssig fastsættelse af beløbet.

Hvor det ikke lader sig gøre at fastsætte manglens økonomiske værdi, f.eks. hvis den brugte bil leveres uden aftalt udstyr, der ikke efterfølgende kan eftermonteres, og som ikke har medført en faktisk prisforskel, har Ankenævn for Biler typisk fastsat beløbet skønsmæssigt til mellem 5.000-10.000 kr. Dette er dog en konkret vurdering hver gang.

Når køberen ikke beviser, at manglen er så alvorlig, at det berettiger til direkte afslag, kan forhandleren afskære kravet, hvis han i stedet tilbyder afhjælpning eller omlevering. Det kræver dog, at sælgeren opfylder kravene til afhjælpning og omlevering.

Ophævelse

En køber kan kun kræve købet ophævet direkte, hvis manglen er væsentlig. Det er forhandler, der skal kunne bevise, at manglen ikke er væsentlig for at kunne afvise kravet direkte.

Væsentlighedsgraden bliver vurderet efter, om en given mangel vil være væsentlig for enhver forbruger. Det kan f.eks. være hvis bilen ikke kan køre, hvis den brugte bil har haft en større skade, som forhandler ikke har oplyst køberen om, hvis garantien på en nyere brugt bil er bortfaldet, hvor forhandler har oplyst at servicebogen er ajourført, hvis bilen ikke er lovlig og den ikke kan lovliggøres ved afhjælpning mv.

Det kan også være væsentligt for den faktiske køber, f.eks. hvor en forbruger har oplyst forhandler om, at bilen skal bruges til et specifik formål, og det efterfølgende viser sig, at det kunne bilen alligevel ikke.

Det er dog altid en konkret vurdering af den givne mangel, forholdet omkring hele købet, den faktiske køber mv., der er udslagsgivende for, om man kan tale om, at en mangel er væsentlig eller ikke væsentlig.

Desuden kan forhandler afskære køberens krav om ophævelse ved at tilbyde afhjælpning eller omlevering. Det kræver dog, at sælgeren opfylder kravene til afhjælpning og omlevering og derved konkret fjerner manglen gratis, indenfor rimelig tid og uden væsentlig ulempe for køberen.

Hvis dette ikke lykkes, har køberen herefter et berettiget krav på ophævelse, også selvom manglen ikke er væsentlig.

Udgangspunktet for en ophævelse er, at køber stilles som om, at handlen ikke var blevet indgået. Det vil sige, at køber skal have alle de penge vedkommende har betalt for bilen jf. slutsedlen tilbage mod at tilbagelevere bilen til sælgeren.

Bilen skal leveres tilbage i væsentligt samme stand og mængde. Det betyder, at man som forhandler må acceptere, at der er sket almindeligt slid på bilen, mens køber må betale for den nytte, vedkommende har haft af bilen.

Denne nytte er værdisat af Ankenævn for Biler til 0,50 kr. pr. kørt kilometer pr. 100.000 kr. køber har givet for bilen. Ved en bil til 350.000 kr. vil det sige 1,50 kr. pr. kørt kilometer (0,50 kr. X antal km X 3 = 1,50 kr.)

Hvis der er skader på bilen, som går ud over almindeligt slid, eller bilen f.eks. er ombygget, eller udstyr er udskiftet med andet, og dette er sket efter køberen modtog bilen, så kan bilen ikke leveres tilbage i samme stand og mængde. I disse tilfælde bør forhandleren enten afvise at tage imod bilen eller sikre sig skriftlig indgåelse af en forligsaftale med køberen om et passende fradrag for dette til fuld og endelig afgørelse.

Hvis køberen har lånt pengene til betaling af bilen af en långiver, så er dette et forhold mellem køberen og den faktiske långiver. Det er forhandleren uvedkommende, hvordan køberen betaler, og hvad dette har kostet køberen. Derfor kan køberen ikke kræve, at forhandleren betaler for finansieringsomkostninger ifm. et lån. Dette gælder også, hvor forhandleren har formidlet lånet til køberen.

Reklamation

Køber kan indenfor to år, fra levering af en vare, klage over evt. mangler ved denne. Herefter kan mangler ikke gøres gældende over for sælgeren, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for salgsgenstanden i længere tid.

Bevisbyrde og formodningsregel

Viser fejlen sig inden for de første tolv måneder efter leveringen, formodes fejlen at have været til stede på leveringspunktet. Det betyder i praksis, at det er sælgeren, der skal sandsynliggøre, at fejlen ikke har været til stede på leveringstidspunktet – altså afkræfte formodningen. De resterende tolv måneder, er det køber, der skal bevise, at manglen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamationsfrist

Forbrugeren skal reklamere til sælgeren over en mangel inden for rimelig tid. Købeloven fastslår, at to måneder altid er inden for rimelig tid!

Garanti

Garanti er ikke det samme som reklamation. Ifølge markedsføringsloven må begrebet garanti kun anvendes, hvis køberen stilles væsentlig bedre end han er stillet efter købeloven. Der skal altså være tale om noget ekstra. F.eks. at alle fejl på bilen repareres de første seks måneder – uanset om der er tale om mangler.