Betonelement-Foreningen

Miljøvaredeklarationer

Som verificeret dokumentation af betonelementers miljømæssige egenskaber kan miljøvaredeklarationer - eller EPD’er som de hedder på engelsk – anvendes. Det er således muligt at regne ud, hvor meget CO2 forskellige typer af beton udleder - fra det bliver produceret, til det rives ned og genanvendes.

 

Miljøvaredeklarationer er et stort skridt hen mod målet om egentlige klimaregnskaber, hvor man kan se, hvor meget CO2 en ny bolig, bygning, bro eller lignende udleder i hele dens levetid.

Betonelement-Foreningen har udarbejdet miljøvaredeklarationer for fem forskellige produkttyper, hvor der for hver type er 2 til 3 forskellige variationer – i alt 14 forskellige datasæt.

Miljøvaredeklarationerne er baserede på en vugge-til-grav livscyklusvurdering, hvor alle relevante og afgørende processer fra livscyklussen er medregnet dog undtaget indbygning/installation, benævnt fase A5. Deklarationerne er udarbejdet på baggrund af vægtede gennemsnitsdata fra en stor del af den danske produktion af elementer, og kan benyttes som branchespecifikke miljøvaredeklarationer.

Deklarationerne er tredjeparts verificerede og udarbejdet i henhold til ISO 14025 og EN 15804.

Såfremt specifikke værdier ønskes i et særligt projekt, kan disse rekvireres ved at kontakte Betonelement-Foreningens medlemmer.

Miljøvaredeklarationer forkortes MVD eller EPD (Environmental Product Declaration) og kan downloades fra EPD Danmarks database. Baggrunden og forudsætningerne for Miljøvaredeklarationer og Livscykusvurderinger (LCA) kan ligeledes ses på EPD-Danmarks hjemmeside

Da der hele tiden kommer nye og mere repræsentative datasæt for de delmaterialer, der indgår i beton, har Dansk Beton og BEF udgivet opdaterede datasæt over branche EPD’erne i foråret 2021.

Beregningsværktøj

Der er desuden udviklet et beregningsværktøj, der gør det muligt for alle Betonelement-Foreningens medlemmer at udarbejde miljøvaredeklarationer for alle producerede betontyper og til helt konkrete projekter.

Klik her for at gå til beregningsværktøjet.

Download EPD'er

Bæredygtig beton

Bæredygtig Beton handler om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det skader fremtidige generationers muligheder. Der er flere parametre for bæredygtighed: miljø, æstetik og social ansvarlighed.

Som byggemateriale er beton både naturligt, højteknologisk, økonomisk, sikkert, fuld af muligheder, og så kan det give byggeri og anlæg stor æstetisk værdi. Det er et uundværligt materiale i moderne bygninger.

Læs mere om Dansk Beton og foreningernes arbejde med bæredygtig beton