Foto: Ricky John Molloy

16.06.21 Betonelement-Foreningen Nyheder

Grønnere betonelementer med ny cementteknologi

Ambercon og Spæncom, som implementerede FUTURECEM i produktion af betonelementer i starten af 2021, fortæller om de foreløbige erfaringer med den nye og mere bæredygtige cement fra Aalborg Portland.

I efteråret 2020 samarbejdede Amber­con med Aalborg Portland og Teknolo­gisk Institut om en række forsøg med anvendelse af FUTURECEM i beto­nelementproduktion. Forsøgene faldt positivt ud, og Ambercon blev klar til at producere i stor skala i starten af 2021.

- Vores første test med FUTURECEM viste, at cementen opførte sig ander­ledes end den traditionelle cement fra Aalborg Portland, fortæller Apichat Bonde, CEO i Ambercon

- Udfordringen var konsistensen. Afbindingsperioden tog længere tid, så vi måtte justere blandingen flere gange for at holde en dagsproduktion. Vi har fundet den rigtige recept nu, så vi kan arbejde med FUTURECEM på samme måde som med den konventionelle cementtype, men vi tester stadig, så vi kan vi arbejde hen imod på at forædle produktet og minimere cementind­holdet. Begrænsningen pt. er, at vi har testet i passiv og moderat miljøklasse, men mangler at teste de andre, så de kan implementeres. Det når vi inden udgangen af 2021, understreger han.

Hos Spæncom er man også godt i gang med implementeringen af FU­TURECEM. Det sker ligesom hos Am­bercon efter et omfattende udviklings­arbejde, som fortsat kører og har budt på nogle af de samme udfordringer. Virksomheden er i mål med implemen­teringen i flere produkter, men er ikke færdige endnu, fortæller administre­rende direktør Magnus Ström.

- Vores erfaringer baserer sig ude­ukkende på vores egne tests, da pro­duktet fortsat er så nyt, at vi ikke har produceret færdige elementer med FUTURECEM endnu. Cementen er primært udviklet til færdigbeton, og det er ikke meget anderledes at arbej­de med end basis- og rapidcement, men hærdetiden er længere, hvilket vi arbejder på at ændre. Den længe­re hærdetid gør, at FUTURECEM er mest velegnet til vægge, fordi kravet til afformningsstyrken kun er 15 MPa, lyder det fra Magnus Ström.

Relateret indhold