Foto: Peikko
21.04.22 Dansk Beton Nyheder

Cirkulært perspektiv i boltede søjlesamlinger

Hvis man kan bolte en betonsøjle til et fundament, må man også kunne skrue den af igen. Med afsæt i den logik er et pionerarbejde sat i gang, der udforsker mulighederne for at genbruge gamle betonelementer i nye byggerier.

Genbrug af gamle betonelementer i nye byggerier. Det er et spændende scenarie, som den internationale leverandør af indstøbningsdele og samlingsdetaljer til betonkonstruktioner, Peikko, har arbejdet seriøst med i de seneste fem-seks år.

Peikko blev grundlagt i Finland i 1965, og her ved man alt om, hvor svært det kan være at støbe i hård frost med tocifrede minusgrader. Det var baggrunden for, at Peikko udviklede løsninger, hvor man i stedet kunne samle betonelementer med bolte og kraftoverførende samlingsbeslag i betonen.

I dag er der fokus på CO2-reduktion og cirkulær økonomi i byggeriet, og det har fået arkitekter og ingeniører til at pege på, at hvis man kan skrue betonelementer sammen, må man også kunne skille dem ad. Det gælder blandt andet Peikkos boltede søjlesamlinger.

Læs hele artiklen i Magasinet BETON 1-2022 her.

Skrevet af:

Thomas Møller, journalist

Relateret indhold