29.06.22 Dansk Beton Nyheder

Magasinet BETON er gået digitalt!

Danmarks eneste magasin om beton har netop droppet papiret til fordel for en spritny, digital platform – magasinetbeton.dk. Fuld af beton – selvfølgelig – og med ny redaktør.

Magasinet BETON byder velkommen til nye og gamle læsere med blandt andet nye artikler om:

  • hvad Tour de France-rytterne møder af ikoniske betonkonstruktioner på deres tur gennem Danmark
  • Femernbyggeriet og den første produktionshal, hvor nogle af tunnellens 79 betonelementer på hver 217 meter fordelt på 9 segmenter skal støbes
  • Verdens Vildeste Brobyggere - den store hyldest til Danmark som verdensmestre i brobygning
  • unge i betonbranchen: Hvorfor elsker de branchen? Og hvor er der plads til forbedring?
  • arkitektur, som er samlet under overskriften Nyt fra arkitekten

"Vi har knoklet med at skabe et visuelt lækkert univers, som formidler beton og alle dens herligheder på den bedst tænkelige måde. Tag godt imod og del gerne nyheden med alle, som interesserer sig for beton", siger Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton.

Du finder alle artikler fra det trykte Magasinet BETON til og med 2021, og i de kommende uger bliver alle magasiner tilbage i tid lagt op i pdf. Alt sammen på www.magasinetbeton.dk.

Der kommer mere nyt på platformen henover sommeren. Følg med ved at tilmelde dig nyhedsbrevet for Magasinet BETON, så får du en mail med de nyeste artikler ca. hver 14. dag. Vi trækker lod om lækre præmier - i beton selvfølgelig - blandt nye modtagere af nyhedsbrevet.

Birgitte Theresia Henriksen
Skrevet af:

Birgitte Theresia Henriksen

Birgitte Theresia Henriksen

Birgitte Theresia Henriksen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4712
  • Mobil +45 2928 7786
  • E-mail bith@di.dk

Relateret indhold