05.08.22 Dansk Beton Nyheder

Konference: Made in More Sustainable Concrete

Den 24. november samler Bæredygtig Beton initiativet for anden gang byggeriets aktører til en status på grøn omstilling i betonbranchen. Tilmelding senest 16. november.

Meget er sket indenfor grøn omstilling af byggeriet de seneste år, hvor stadigt flere virksomheder får implementeret mere bæredygtige løsninger.

Siden lancering af Bæredygtig Beton initiativet i 2019 er efterspørgslen på bæredygtigt byggeri steget år for år, og næste år indføres krav til CO2 for byggeriet. På konferencen Made in Sustainable Concrete gjorde vi i 2019 for første gang status og samlede byggeriets aktører til en dag med drøftelser af, hvor langt vi var nået, og hvad der skal til for at nå helt i mål.

Nu gør vi det igen med konferencen Made in More Sustainable Concrete den 24. november 2022 i Industriens Hus i København.

Mød blandt andre: Mette Qvist, adm. direktør i Green Building Council, Hans-Bo Hyldig, adm. dir. i FB Gruppen, John Provis, professor ved University of Sheffield og Jakob Strømann-Andersen, director, Innovation & Sustainability/partner i Henning Larsen. Og en lang række andre oplægsholdere. Moderator er arkitekt og tv-vært Ane Cortzen.

Se hele programmet her

Tilmelding

Tilmeld dig på IDA's hjemmeside - klik her

Konferencen er arrangeret af: Dansk Beton, Dansk Betonforening, We Build Denmark, DTU, Teknologisk Institut og Aalborg Portland.

Læs mere om Bæredygtig Beton initiativet på www.baeredygtigbeton.dk

Birgitte Theresia Henriksen
Skrevet af:

Birgitte Theresia Henriksen

Relateret indhold