Mens 200 eksperter lytter: Kan vi bygge i beton efter 2025?

Chef for Dansk Beton, Dorthe Mathiesen, satte scenen med en velkomst til en dag fyldt med skarpe indsigter og spændende debatter. Med Cecilie Beck som moderator blev de grønne ambitioner sat i centrum, og svaret fra panelet - Lise Aaen Kobberholm, Social- og Boligstyrelsen, Michael Lundgaard Thomsen, Aalborg Portland, Jesper Knudsen, Spæncom, Thomas Dalsgaard Hoff, AFRY, Christina Schulin-Zeuthen, Københavns Kommune - var klart:

 Ja, vi kan bygge i beton efter 2025!

Beton vil fortsat være uundværligt for både klimatilpasning, infrastruktur og det byggede miljø. Men det kræver, at vi anvender beton på en anden måde – både med hensyn til design og byggeskik – og det kræver en samlet indsats på tværs af branchen.

Formiddagens oplæg bød på alt fra nye klimakrav til byggebranchen til konkrete løsninger. Lise Aaen gav en status på de strammere klimakrav i bygningsreglementet, der snart bliver virkelighed. Kravene skruer op for ambitionerne og påvirker, hvordan vi bygger, og hvor meget vi bygger.

Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland, delte resultaterne fra Calliste-projektet, der bygger videre på FUTURECEM®. Projektet har ikke kun skabt cement og beton med lavere CO2-aftryk, men giver vigtig viden om holdbarhed og anvendelse. Flere løsninger er implementeret i produktionen, og fuldskalaforsøgene viser lovende resultater.

Langvejs fra kom brasilianske Vanderley M John og delte sin forskning. Han satte fokus på behovet for skalerbare og omkostningseffektive løsninger med lavt CO2-aftryk. Hans budskab var tydeligt: Fremtiden for cement afhænger af branchens evne til at skalere op og anvende alternative bindere.

Henrik Christensen talte om Sund & Bælts ambitioner for en ny ny Østlig Ringvej og betons rolle i fremtidens infrastruktur. Beton er det mest anvendte materiale til tunneller, broer og anlægskonstruktioner i bred forstand. Det var inspirerende at høre om Sund & Bælts ambitioner, og hvordan de inddrager hele værdikæden i arbejdet med at sikre størst mulige CO2-besparelser i et af Københavns største projekter.

Dorthe Mathiesen gav indblik i arbejdet med alternative bindere til beton. Et tværgående brancheprojekt viser, at der findes alternativer til flyveaske som eksepelvis kalcineret moler.

Kalcineret ler er også et globalt vigtigt materiale for cement og betonindustrien, men der er udfordringer med frostbestandighed, når vi kommer højt op i lerindhold. Dorthe talte også om udviklingen af biobaserede bindere, der åbner for nye muligheder, og hun understregede, at det ér muligt at ændre på standarder.

Betonbranchens grønne omstilling og arkitektur blev sat under lup til eftermiddagens program

Bjarke Ingels, BIG, tog os med på sin rejse i arkitekturens verden. Helt fra sine første betonbyggerier som VM-husene til ikoniske internationale projekter, der gentænker bæredygtighed og æstetik i moderne arkitektur.

Bjarke Ingels gav spændende indsigter i byggeriet af BIG HQ, som et moderne byggeri, hvor der er brugt beton med lavere CO2-aftryk end traditionelle betonbyggerier, integrerede vedvarende energikilder og anvendt et innovativt design for at reducere materialeforbruget.

Tim Gudmand-Høyer, Ramboll, tog konferencedeltagerne med bag kulisserne på projektet Risskov Brynet, som viser, at designoptimering kan reducere materialeforbruget med 20-25 % og give knap det halve CO2-aftryk, hvis byggeriet skulle opføres i dag.

Morten Andersen Herfelt, Optum Computational Engineering, viste, hvordan tidlig involvering og digitale værktøjer kan optimere betonkonstruktioner og reducere materialeforbrug.

Jørgen Søndermark, Realdania By & Byg, og Mikkel Schlesinger, CEBRA architecture, fortalte om det spændende projekt MiniCO2 etagehusene i træ, tegl og beton. Det er Danmarks største komparative studie, hvor tre sammenlignelige huse skal bygges for at undersøge, hvad de tre materialer kan præstere, når man presser designet til det yderste og slipper kreativiteten løs. Det sidste af de tre huse er under projektering, og det er betonhuset. Huset bliver vurderet på maksimal brug af beton og må ikke have et CO2-aftryk på mere end 5 kg CO2/m2/år.

Katja Udbye Christensen, Teknologisk Institut, og Kåre Stokholm Poulsgaard, 3XN/GXN, fortalte om (P)RECAST-projektet, som arbejder med at udvikle løsninger til genbrug af hele betonelementer fra eksisterende byggeri. En af udfordringerne ved genbrug er, at materialerne stammer fra eksisterende bygninger, som vi ofte ved meget lidt om. Samtidig er produktet produceret uden at kende den præcise anvendelse, hvilket kan betyde, at elementerne skal tilpasses for at kunne genbruges. Den tredje problematik kan være at finde nogen, der vil påtage sig ansvaret for genindbygningen.

Paneldeltagerne - Kåre Stokholm Poulsgaard, 3XN/GXN, Jørgen Søndermark, Realdania By- og Byg A/S, Troels Dam Madsen, Henning Larsen Architects, Mikkel Schlesinger, CEBRA architecture, Kasper Guldager Jensen, Home.Earth - fremhævede, at udfordringen ved at genanvende bl.a. er pris – at det er billigere at producere et nyt betonelement fremfor at genbruge.

Derudover påpegede panelet, at vi skal spille på æstetikken, hvis vi skal lykkes med højere grad af genbrug. Genbrug bliver det nye. Vi skal ikke kun bruge beton, men vi skal bruge beton, der hvor det giver mening.

Tak til alle, der gjorde Made in More Sustainable Concrete 2024 til en inspirerende og lærerig dag. Sammen satte vi fokus på betonens rolle, delte viden og idéer, der driver branchen mod en grønnere fremtid.

Læs mere fra Made in More Sustainable Concrete 2024

Betonbranchen er fortsat på rette kurs med ambitionerne for fremtiden
(Artikel om Bjarke Ingels oplæg og Dorthe Mathiesens oplæg i relation til ”Betonvision 2025”)

Konference markerede succesfuld afslutning på calliste-projektet
(Artikel om Jesper Sand Damtofts oplæg og professor Vanderley Johns oplæg)

Beton vil stadig være en markant aktør i byggeriet - også efter sommeren 2025
(Artikel om paneldebatten med Lise Aaen Kobberholm, Michael Lundgaard Thomsen, Jesper Knudsen, Thomas Dalsgaard Hoff og Christina Schulin-Zeuthen)