Beton er stadig relevant i forhold til seneste DGNB-kriterier
Betonbranchen er under stor udvikling, hvor CO2-aftrykket reduceres og konstruktionerne optimeres. Derfor er betonen stadig relevant i dag, og selv med de konstruktioner vi kender i dag, kan man bygge med beton og stadig opnå DGNB-certificeringer.
De seneste ændringer i DGNB-kravene giver anledning til, at vi kan tænke flere forskellige løsninger ind i konstruktionerne, eksempelvis genbrug, og det skal vi selvfølgelig benytte os af. Men vi skal ikke glemme, at de kendte og bygbare løsninger stadig er relevante.
Beton har en række markante fordele – blandt andet lang levetid, lavt vedligeholdelsesbehov og veldokumenterede produktegenskaber. Disse egenskaber er præsenteret i et sæt slides, som kan downloades her.
Derudover har vi udarbejdet en række slides, der uddyber betonens egenskaber i relation til de enkelte DGNB-kriterier. Her fremgår det tydeligt, hvordan beton bidrager positivt til opfyldelsen af DGNB-kravene. Disse slides kan downloades her.
Betonleverandørerne kan desuden give nærmere indsigt i, hvordan deres produkter understøtter de specifikke kriterier – kontakt dem gerne for mere information.