Dansk Beton til ny regering: Bevar de høje klimamål

Casper Mathiasen, Bestyrelsesleder i branchesammenslutningen Dansk Beton i DI. Debatindlægget er ligeledes bragt i Finans den 18. februar 2026.

Valgtrommerne buldrer på Christiansborg. Muligvis inden for få uger (og senest til oktober) skal danskerne til stemmeurnerne og sammensætte et nyt Folketing. Hvis den nuværende regering falder, er det afgørende vigtigt, at klimapolitikken består. Danmarks nye klimamål for 2035 blev forhandlet på plads umiddelbart før jul. Reduktionsmålet blev hævet til 82 procent, hvilket vi i Dansk Beton mener som minimum bør fastholdes – uanset flertallet efter det kommende valg.

Byggeri og anlæg i beton i Danmark står for cirka tre procent af landets samlede CO2-udledninger. Høje klimamål har derfor åbenlyst en negativ indflydelse på vores forretning, så automatreaktionen hos mange er sikkert, at vi så må være imod ambitiøse grønne mål. Især når man dertil lægger, at vi som branche gennem mange år har kæmpet med et omdømme som tung og sort. En reaktionær branche, der bare vil fastholde status quo og sælge så meget beton som muligt uden at tage ansvar. Når det har været værst, er vi ligefrem blevet sidestillet med industrier som olie og tobak.

Vi anerkender, at et reduktionsmål på 82 procent kan være en udfordring for andre brancher og det er det også for betonbranchen, men bankede ministeren på vores dør i morgen, kunne vi med det samme give regeringen håndslag på et endnu højere mål. For vi er klar – og i modsætning til tidligere siger vi det nu højt og viser, at betonbranchen tager ansvar for fremtidens behov for at bygge langt mere bæredygtigt.

CO2-aftryk fra beton skal ned med 90 procent

Vi vil som branche være en afgørende drivkraft for et robust samfund i balance med klima, biodiversitet og råstoffer. Frem mod 2030 vil vi derfor reducere CO2-aftrykket fra beton med 90 procent i forhold til 2019, tage al nedbrudt beton tilbage til betonindustrien til genanvendelse og genbrug, komme overforbrug af beton til livs samt reducere betons aftryk på biodiversiteten.

Allerede i dag leverer branchen markante fremskridt: Vi ser nu CO2-reduktioner på 50 procent ved anvendelse af nye cementtyper, alternative bindemidler, elektrificering og optimeret produktion, og der er fortsat mere at gøre. De sidste reduktioner er de sværeste og mest omkostningsfulde, og her vil CCS (CO2-fangst og -lagring) på cementfabrikkerne bidrage til at tage os resten af vejen. I Norge fanger og lagrer man allerede CO2 fra cementfremstilling i stor skala, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi gør det samme i Danmark.

Når det gælder aftrykket på biodiversiteten, viser de første analyser, at beton er mindre belastende end mange alternativer. Vi arbejder nu på at få mere viden om aftrykket, men fokus på materialebesparelser og genanvendelse understøtter vores mål. Der nedrives årligt cirka 2,2 millioner kvadratmeter bolig og erhvervsareal, hvilket samlet set gør bygge- og betonaffald til den største affaldsressource. Bringer vi de cirka to millioner ton beton fra nedrevne bygninger og konstruktioner i anvendelse som råmateriale til ny beton, vil det dække cirka 10 procent af vores behov for råmaterialer – og det skal udnyttes fuldt ud. Derudover arbejder vi sammen med byggeriets værdikæde på at mindske overforbrug gennem smartere og mere innovativt design. Betonen skal bruges der, hvor dens egenskaber bidrager bedst og kun i det nødvendige omfang.

Grå, forældet og forstenet?

Selvom vi som branche er nået langt med omstillingen, har beton fortsat en negativ klang hos mange. Trods materialets store fordele bliver det ofte forbundet med noget stift og gammeldags. Når man sætter ”beton” foran noget, er det sjældent positivt. Tværtimod er formålet typisk at beskrive noget som gråt, forældet og nærmest forstenet. Og i hvert fald urokkeligt tungt, hvilket beton jo også er. Det er derfor, vi som samfund har brugt det i over 2.000 år. Beton er verdens mest anvendte materiale efter vand og bruges i både byggeri og i kritiske samfundskonstruktioner som veje, broer, tunneller, havne, vandforsyninger, kraftværker, hospitaler og forsvarsanlæg.

Men at være tung er ikke det samme som at stå stille. Heller ikke som branche. Vi skal være de første til at indrømme, at fortidens betonindustri bærer et tungt ansvar. Vi har i betonbranchen ikke været gode nok til at deltage i samfundsdebatten om bæredygtighed og byggeri. Men sandheden er, at vi er et helt andet og meget bedre sted i dag. Vi udvikler løsninger, der gør beton mere ressourceeffektiv og mere cirkulær. Vi producerer lokalt, reducerer vores aftryk og genbruger materialer, der før blev kasseret.

Derfor hilser vi også regeringens klimaambitioner velkommen og håber, at en potentiel ny regering vil fastholde dem. Vi når aldrig i mål, hvis ikke den tunge industri og brancher som vores leverer på de grønne initiativer. Vi er godt på vej, skridtene er mange – og de peger alle sammen ind i fremtiden.