Debat: Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget

Beton er fundamentet for det moderne Danmark opbygget gennem generationer. Broer, sygehuse, boliger og kritisk infrastruktur bygget i beton binder landet sammen. Men betonens styrke har en slagside: Et CO2-aftryk, svarende til cirka 3 pct. af Danmarks samlede udledninger.

Det er vores "license to operate" at få det tal helt ned, og vi er godt i gang. Nu skal vi i mål.

Dansk Beton har netop vedtaget en ny plan frem mod 2030. Udgangspunktet er enkelt: Vi bygger ikke kun til nutiden, men til kommende generationer. Danskproduceret beton skal fremover bidrage til et robust og bæredygtigt samfund.

Bevar de høje klimamål

2030-planen starter ved klimamålene, hvor de politiske ambitioner for Danmarks grønne omstilling er steget markant. Det er til trods for, at den geopolitiske verdenssituation har skubbet fokus på klima og grøn omstilling i baggrunden.

Nu står vi midt i en valgkamp, og vores budskab til Christiansborg er klart, uanset hvem der sidder ved forhandlingsbordet efter valget: Fasthold de høje klimamål.

I Dansk Beton er CO2-reduktion fortsat helt centralt i virksomhedernes daglige arbejde. Ikke kun fordi vi bliver bedt om det, men fordi vi har set, at det både er nødvendigt og muligt. Vores branche er ikke alene klar til at tage ansvar, men til at levere på endnu højere klimamål. Frem mod 2030 vil vi reducere betonens CO2-aftryk med 90 pct. i forhold til 2019. Det er ambitiøst, men realistisk.

Allerede nu ser vi CO2-reduktioner på op til 50 pct. med nye cementtyper, alternative bindemidler og elektrificeret produktion. Næste bølge af reduktioner skal findes i designoptimeringer af betonkonstruktionerne. De sidste procenter kræver innovation, investeringer og CO2-fangst og -lagring. Og det kræver fastholdelse af høje, politisk forankrede ambitioner. Klimaaftrykket er dog ikke den eneste udfordring, vi skal løse.

Råstoffer er næste store slag

Adgangen til råstoffer er under pres. Der bliver sværere at få tilladelser til indvinding og "not in my backyard" problemer præger striden om fremtidens råstofforsyning. En del af løsningen ligger i genanvendelse og genbrug af beton.

Hvert år nedrives omkring to millioner ton beton i Danmark, og genanvendelse af beton til ny beton er vanlig praksis allerede i dag, men det skal opskaleres. Hvis hele forekomsten på to millioner tons affaldsbeton bruges til ny beton vil det dække cirka 10 pct. af branchens samlede råstofbehov. Det løser selvsagt ikke hele udfordringen med manglende indvindingstilladelser. Der er brug for en national råstofstrategi.

Direkte genbrug er umodent, og indtil nu kun dokumenteret i innovative pilotprojekter. Det skal modnes, standardiseres og skaleres. Vi vil bringe al nedbrudt beton tilbage til betonindustrien uden at gå på kompromis med kvalitet eller dokumentation.

Nogle gange er den bedste beton den, vi ikke bruger

Mange ting var bedre i gamle dage. Udsparinger i brodæk for at spare på materialet var gængs praksis og armeringsmængden i betonelementer var væsentlig mindre end vi ser i dag. Der er mange gode forklaringer på, hvorfor materialeforbruget er steget. Det afgørende nu er at bringe overforbruget af beton og armering til ophør.

Det kan vi ikke gøre alene. Det kræver, at rådgivere optimerer. At entreprenører udfordrer vaner. Og at bygherrer efterspørger præcision frem for volumen.

I standardiseret betonbyggeri kan materialeforbruget reduceres med op til 25 pct. . Det er lavthængende frugt, der kræver et fælles ansvar.

Slut med skåltaler: Beton er sat i bevægelse

På trods af fremskridt er det tydeligt, at betonbranchen fortsat kæmper med et negativt omdømme: Tung, sort og fodslæbende.

Det billede skal vi ændre. Ikke med varm luft, men med dokumenterede resultater.

Branchen skal tage endnu mere ansvar. Ikke kun for CO2-udledning, men for transformationen af hele værdikæden. For genanvendelse og genbrug. For innovation. For at bygge bro til næste generation af medarbejdere og samarbejdspartnere.

Det er en udfordring, vi tager alvorligt, og derfor insisterer vi på mere åbenhed, på at kommunikere vores resultater bredere og på at invitere alle relevante aktører ind i arbejdet.

En transparens, der også gælder, når det kommer til byggematerialers påvirkning af vores natur. Beton bruger sand, sten, kridt og ler. Det påvirker naturen. Derfor skal vi dokumentere og reducere påvirkningen – også på biodiversiteten. Transparens er ikke en tilvalgsløsning. Det er en forudsætning.

Klimaaftrykket skal ned, ressourcernes kredsløb skal lukkes, og vi vil tage ansvar hele vejen rundt. Vores strategi frem mod 2030 er ikke en hensigtserklæring. Den er en forpligtelse.

Aldrig har noget så tungt bevæget sig så meget.