Betoninnovationsprisen
Dansk Beton uddeler Betoninnovationsprisen til projekter, virksomheder eller initiativer, der udvikler moderne betonløsninger og viser nye veje for branchen – i balance med klima, biodiversitet og råstoffer.
Beton-statuetten til vinderen af Betoninnovations Prisen.
Betoninnovationsprisen, der tidligere gik under navnet Bæredygtig Beton Prisen, har været uddelt af Dansk Beton hvert andet år siden 2009.
Betoninnovationsprisen gives til 1) projekter, 2) virksomheder eller 3) initiativer, der gennem innovation, ansvarlig omstilling og vedholdende udvikling er med til at forme fremtidens betonbranche.
- Et projekt kan være et færdigt bygge- eller anlægsprojekt, et bygge- eller anlægsprojekt under opførelse, et forsknings- eller udviklingsprojekt, et demonstrationsprojekt eller et studieprojekt.
- En virksomhed kan være en enkeltvirksomhed, et konsortium af virksomheder eller en organisation/forening.
- Et initiativ kan være et tiltag, en investering eller en indsats.
Betoninnovationsprisen gives til indsatser, hvor beton er et centralt element, og hvor der arbejdes med fx CO₂-reduktioner, ressourceansvarlighed, designoptimering, genbrug, biodiversitet, dokumentation eller nye teknologier.
Indstilling, nominering og publikumsafstemning
Alle kan indstille projekter, virksomheder og initiativer til Betoninnovationsprisen ved at udfylde formularen nederst på siden og sende til alj@di.dk inden den 15. september 2026.
Blandt de indstillede bidrag udvælger dommerkomiteen tre nominerede på baggrund af prisens kriterier.
De tre nominerede præsenteres på danskbeton.dk, hvor publikum kan stemme på den kandidat, de mener fortjener prisen. Betoninnovationsprisen er dermed en publikumspris, og vinderen er den kandidat, der får flest stemmer. Publikumsafstemning starter den 1. oktober.
Kriterier for indstilling til Betoninnovationsprisen
For at komme i betragtning til Betoninnovationsprisen skal bidraget leve op til prisens formål og have beton som et centralt element. Det skal også have tilknytning til Danmark, være relevant for den danske betonbranche og være tidsmæssigt aktuelt.
- Bidraget kan være et projekt, en virksomhed eller et initiativ.
- Et projekt kan være et færdigt bygge- eller anlægsprojekt, et projekt under opførelse, et forsknings-, udviklings- eller demonstrationsprojekt eller et studieprojekt.
- En virksomhed kan være en enkeltvirksomhed, et konsortium eller en organisation.
- Et initiativ kan være et konkret tiltag, en investering eller en indsats.
- Bidraget skal opfylde ét eller flere af prisens kriterier.
Betoninnovationsprisen lægger blandt andet vægt på løsninger eller tiltag inden for:
- CO₂-reduktioner
- Ressourceansvarlighed
- Designoptimering og materialebesparelser
- Genbrug og genanvendelse
- Bevarelse af biodiversitet
- Dokumentation og data
- Samarbejde på tværs af værdikæden
- Nye teknologier, produktionsmetoder eller udførelsesformer
- Æstetisk og arkitektonisk brug af beton
Hvis det indstillede bidrag omfatter en betonleverance, er det et krav, at leverandøren er medlem af Dansk Beton.
Offentliggørelse af vinderen
Prisen uddeles ved konferencen Beton i Bevægelse den 25. november 2026 i Industriens Hus. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.
Dommerkomitéen – medlemmer
- Julian Weyer, partner i F. C. Møller
- Tine Kjærulff Bay, kreativ direktør og arkitekt i Gottlieb-Paludan
- Torben Modvig, direktør i PensionDanmark Ejendomme
- Lars Storr-Hansen, aministrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder
- Dorthe Mathiesen, underdirektør i DI Byggeri og chef for Dansk Beton