Enghave Klimapark

Den fornyede Enghaveparken genopstår som klimapark og er med til at sikre København mod oversvømmelser efter kraftige regnskyl og skybrud. Klimaparken kan opsamle skybrudsvand bag et langt betondige og i sænkede parkrum med en regnvandskapacitet på næsten 23.000 m3. Ved 100-års-hændelser kan hele parken omdannes til ét stort bassin. Herudover opsamler et underjordisk bassin regnvand fra tagene i Carlsberg Byen og i parken, hvor vandet genanvendes, og dermed kommer til at spare millioner af liter grundvand årligt.

Man har anvendt betonen optimalt for at sikre en ekstrem holdbarhed i et højaktivt miljø, hvor der skates, spilles bold, leges, afholdes koncerter, festes og leves, men hvor man samtidig også forventer både 100 og 1000 års-hændelser i forhold til ekstremregn og skybrud. Herudover har den anvendte lyse beton meget høj styrke samtidig med, at den æstetisk indgår i samklang med parkens historiske materialitet og valør. Dermed bidrager både selve parkens funktion og betonens holdbarhed til en høj grad af bæredygtighed.

Kontrolleret oversvømmelse med beton

Parkens terræn falder en meter ind mod Vesterbro, og det udnytter arkitekterne til at skabe en kontrolleret oversvømmelse af parken med en samlet volumen på 22.600 m3 vand. Betonkanten på de tre laveste sider af parken fungerer som en gigantisk fejebakke til skybrudsvand. Herudover har man konstrueret et underjordisk rørbassin i beton, hvortil der ledes vand fra tagene i Carlsberg, som efter en grundig rensning kan bruges rekreativt til at forny vandet i søen, springvandshaven og til kommunens feje- og vandingsvogne med sekundavand. Dette vand ledes synligt på toppen af diget, der omkranser parken.

Der er foretaget mange støbetest og efterbehandlinger for at finde det helt rigtige udtryk og æstetiske løsning til at indskrive betonen i den hjemmehørende materialitet mellem grus og 'faxe marmor', som parken blev anlagt med i 1928. Man har skabt en gylden og varm beton for at tilpasse den til den valør, som parken er født med og så den passer til blandt andet den konkrete kalksten, der er anvendt på Arne Jacobsens gamle muslingeskalscene og boder. Betondiget er støbt off-site i store moduler, som forankres nænsomt på punktfundamenter, der ikke påvirker rødderne i de eksisterende trærækker i parken. Andre steder har man brugt pladsstøbt beton, der slibes til en grov terrazzo.

Samlet set har man med Enghaveparkens fornyelse skabt en robust folkepark med mulighed for masser af aktiviteter, der med optimal brug af beton sikrer en bæredygtig løsning på klimakrisens vandudfordringer.