Pandahuset i Zoo

Opgaven i Zoo adskilte sig fra mange andre byggeprojekter, BIG – Bjarke Ingels Group har været involveret i. Ud over at de to beboere kun ønsker hinandens selskab en lille uge om året, lå der ikke fra start et byggeprogram, arkitekthuset skulle leve op til.

– Zoo’s daværende direktør Steffen Stræde havde en vision om at forandre zoologisk have fra at være en ’by’, hvor dyrene var inde i husene, og publikum gik rundt i gaderne, til at være en park, hvor hvert dyr boede i sit eget habitat, og publikum var besøgende i dyrenes verden, forklarer arkitekt og partner i BIG David Zahle.

Dysfunktionel familie

Panda-anlægget har en cirkulær rundgang foroven, hvor de besøgende færdes, og nede i næste niveau er cirklen delt i to af yin- og yang-tegnet, så dyrene har hver sit afskærmede område. Hvis de ser hinanden, bliver de nemlig aggressive.

– Pandaerne er som en dysfunktionel familie i hver sin lejlighed, men skal opleves som en holistisk sammenhæng mellem to dyr. Det er godt illustreret ved yin- og yang-tegnet, og pandaerne er en form for symbol på yin og yang, siger arkitekt og partner i BIG David Zahle.

Pandaen lever naturligt inden for et temperaturspænd på -10 til 25 grader, så BIG fokuserede på at skabe et landskab med dels en tågeskov, dels en bambusskov. Er det en varm sommerdag, kan de køle sig under et vandfald eller i et bassin.

Fortjener bambusbeton

I tankespillet med landskabet var det oplagt for arkitekt og landskabsarkitekt at arbejde med jord og beton, og derfor valgte de at lave en stor grotte.

BIG har lagt vægt på, at betonen har en tektonik, der er rå og hurtigt bliver patineret. Desuden er den forskallet med bambus, så man kan se bladårerne, men den er samtidig så stærk, at den ikke forvitrer.

Megaterrazzo

Anlægget rummer ikke blot pandaernes biotop, men også en restaurant i niveau med pandaerne. Den har gulv i megaterrazzo; dvs. at sten så store som dem inde hos de kinesiske pandaer er skåret op, slebet og støbt ned i beton.

Sikkerhed fylder tillige en stor del, for der er altså tale om bjørne. Det forhindrer dog ikke, at der er stier, som leder ned til dyrepassernes arbejdsområde og stalden, for Zoo er meget bevidst om, at havens største attraktion er dyrepasserne – når de fodrer, når de træner, når de gør rent, og når de fortæller om dyrene.

Arkitekterne har på én gang været bevidste om, at pandaerne ikke ønsker at kunne se hinanden, men at de besøgende til gengæld gerne vil tæt på dyrene og som minimum kunne se én af dem.

– Vi har optimeret anlægget, så vi undgår det klassiske dilemma, at de besøgende ikke kunne se dyrene udenfor. Så gik de indenfor, men da de kom ind, var dyrene gået ud. Vi har ganske enkelt undgået at skabe en bagside ved at arbejde med transparens, forklarer David Zahle.