01.02.22 FOS Nyheder

Ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2022

Stærke signaler fra regeringen der den 31. januar præsenterede en ny udenrigs-og sikkerhedspolitisk strategi.

De fem kerneområder visualiseret

Foto: Udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi 2022

Statsministeriet indkaldte til pressemøde mandag den 31. januar kl. 16.00, hvor den nye strategi blev præsenteret af statsminister Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen. 

Strategien skal sikre de bedste rammer for dansk forsvarsindustris varetagelse af Danmarks sikkerhedsinteresser. Strategien baserer sig på fem overordnede kerneområder, som skal sætte kursen for dansk udenrigs-og sikkerhedspolitik de næste år: Værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migrationsdiplomati og det økonomiske diplomati.

Til sammen skal kerneområderne sikre, at Danmark formår at engagere sig internationalt og står stærkt sammen med vores allierede og vores partnere. Desuden er strategien også et udtryk for arbejdet med en ikke blot tryggere verden men også en grønnere. 

Desuden skal Forsvaret være gearet til fremtidens udfordringer og have de rette kapaciteter til også fremover at fastholde Danmark i kernen af NATO. Som Danmarks nationale kontaktpunkt for Den Europæiske Forsvarsfond bakker DI Forsvar og sikkerhed op om opgaven. 

Alt i alt stærke signaler fra regeringen ifølge DI. Du kan læse mere om nyheden lige her.

Publikationer

Download strategien

Download som PDF

Relateret indhold