Industridage i DI med Lockheed Martin og conXus
Med mulighed for dansk-amerikansk samarbejde er danske forsvarsvirksomheder i disse dage til B2B-møder med Lockheed Martin og DI FoS' medlem conXus hos Dansk Industri.
Tre-dages B2B-møder i DI
DI Forsvar og sikkerheds medlem conXus har i disse dage rykket teltpløkkerne op og rykket ind i DI's glashus på Rådhuspladsen. Deres største samarbejdspartner Lockheed Martin er nemlig på forretningsrejse i København for at afdække området for dansk-amerikansk samarbejde.
Konsulenthuset conXus rådgiver til dagligt danske forsvarsvirksomheder med alt, hvad der understøtter og genererer salg i Danmark, hvor de matchmaker klienter med andre internationale/eller danske virksomheder.
conXus arbejder tæt sammen med den amerikanske våbenproduct Lockheed Martin bl.a. for at styrke netværket med den nationale industri og deraf projektfacilitering.
I forlængelse heraf har conXus og Lockheed Martin etableret tre-dages B2B-møder, da Lockheed Martin søger partnere iblandt danske virksomheder til udvikling og produktion af nye systemer til Forsvaret.
Virksomheder fra dansk forsvarsindustri mødes derfor med conXus og et team af seks ansatte fra Lockheed Martin hos DI for at afdække hvilke samarbejdsmuligheder, der kan være. Eventet følges op med en serie besøg hos de danske virksomheder senere på året.