Kursus

DI Strategisk Forsvarsforum

DI’s nye initiativ til at bringe erhvervslivets løsninger tættere på Forsvaret

Dansk forsvar og sikkerhed skal styrkes
Danske virksomheder har den knowhow, der skal til for at sikre en robust udvikling af Forsvaret, der får Danmark tilbage i sikkerhedsmæssig topform. Udfordringerne er mange og vidt forskellige, men fælles for dem er, at de løses bedst i samarbejde med danske virksomheder.

Derfor etablerer vi nu DI Strategisk Forsvarsforum. Forummet, som er et forløb på 4 moduler, skal bringe virksomheder og Forsvaret tættere på hinanden samt udforske og udvikle mulighederne for samarbejde og partnerskaber.

Det strategiske forum er tilgængeligt for alle DI’s medlemmer på tværs af brancher.

Formål
DI Strategisk Forsvarsforum skal støtte virksomheder på tværs af brancher i at udvikle kendskab og relationer til Forsvaret. Forummet henvender sig til virksomheder og brancher, der ikke umiddelbart er en del af forsvarsindustrien, men ønsker et tættere samarbejde med Forsvaret. 

DI Strategisk Forsvarsforum tilbyder DI’s medlemsvirksomheder en unik mulighed for at opnå indsigt og samarbejde med det danske Forsvar.

Aktiviteter og ydelser

- Månedlige nyhedsbreve om relevante tiltag, aktiviteter og tilbud. 
- Fire grundmoduler om Forsvaret og samarbejdsmuligheder.
- Branchespecifikke netværk og viden.

Modulerne: Grundlaget for at komme i gang

  • Modul 1 den 27. august i Industriens Hus, København: Forsvarets opbygning i styrelser og de dertilhørende indkøbsprocesser. Hvordan kommer din virksomhed i spil, og hvor er det mest relevant at henvende sig?
  • Modul 2 den 7. oktober på Comwell Aarhus: De politiske visioner for fremtidens forsvar. Herunder styrkemål og samarbejdet med EU og NATO. 
  • Modul 3 den 28. oktober på Gl. Vindinge, Nyborg: Samarbejdsmuligheder og konkrete input til, hvad hovedleverandører til Forsvaret kigger efter hos underleverandører. Gør din virksomhed allianceklar.
  • Modul 4 den 25. november (sted følger): Sikkerhedsgodkendelser, udbud, konkrete erfaringer og muligheder lige nu. Undgå at spilde unødvendig tid og ressourcer, og bliv klar til at levere til Forsvaret. 

 

Branchespecifik-ke netværk og viden

I forbindelse med grundmodulerne kan etableres branchespecifikke netværk, der tilbyder målrettet, forretningsrelevant forsvarsviden for hver enkelt branche: 
- Forsvarets behov og mulige løsninger indenfor branchen. 
- Videreudvikling af konkrete samarbejdsområder. 
- Match-making mellem virksomheder og Forsvarets enheder.
- Launch af projekter og erfaring