Arrangement

EDF Informations- og netværksarrangement

Et nyt år er skudt i gang i Den Europæiske Forsvarsfond (EDF), hvor arbejdsprogrammet for 2025 er blevet offentliggjort. I den anledning inviterer vi, sammen med FMI, til EDF Informations- og netværksarrangement i Industriens Hus

På dagen vil vi dykke ned i EDF-arbejdsprogrammet for 2025, det praktiske om at søge ind samt indgå i EDF-projekter, og der vil selvfølgelig også være rig mulighed for at netværke med andre EDF-interesserede deltagere.

Arrangementet er både relevant for dig, som blot ønsker at blive klogere på de muligheder, der eksisterer i EDF-regi, og dig, som tiltænker at deltage i "EDF Info Days", der løber af stablen i Bruxelles (og online) den 2.-3. april 2025.

Foreløbig agenda fremgår nedenfor.

Hvad er Den Europæiske Forsvarsfond?

Den Europæiske Forsvarsfond (EDF) er et EU-initiativ, der sigter mod at fremme og støtte samarbejde om forsknings- og udviklingsprojekter inden for forsvarssektoren blandt EU-medlemslandene. EDF blev etableret for at styrke EU's strategiske autonomi samt for at forbedre dens forsvarskapaciteter. EDF fokuserer på finansiering af projekter, der kan forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri. For perioden 2021-2027 har EU afsat næsten 8 milliarder euro til fonden.

Program

    • 14.00-14.15 Velkomst og introduktion

      v. Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og sikkerhed

    • 14.15-14.40 EDF – Introduktion og arbejdsprogram 2025

      v. Juliane Vinkel Sørensen, EDF-projektkoordinator i FMI

    • 14.40-14.50 FMI’s rolle: Medfinansiering og støtteerklæringer

      v. Sasha Scheele Sandberg, EDF-projektleder i FMI

    • 14.50-15.05 Pause

    • 15.05-15.50 Netværksdel med snacks og drikkelse

      v. Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og sikkerhed

    • 15.50-16.00 Afrunding

      v. Joachim Finkielman, direktør for DI Forsvar og sikkerhed