ETK Industridag 2025
Dansk forsvar og sikkerhed skal styrkes. Efter mange års nedskæringer og besparelser, er Forsvaret nu blevet tildelt anselige midler, og skal hurtigt i gang med den store omstillingsproces det er at gå fra at være en driftsorganisation til at være en aktiv udviklingsorganisation – klar til forsvar af både Danmarks og allierede’s interesser.
Etablissements- og Terræn Kommandoen har, som Forsvarets ejendoms- og terræn-ansvarlige, en stor opgave foran sig. Kasernerne skal udvikles og gøres klar til at huse flere værnepligtige samt nye køretøjer, fly, våben osv. Samtidigt er der stadig kaserner som skal driftes – og renoveres. Ansvarligt, ordentligt og så bæredygtigt som mulig. Det er en stor opgave som ETK hverken kan eller skal løse alene.
Derfor byder ETK nu for første gang ind til ’Industridag’: Danske virksomheder har den knowhow der skal til, for at sikre en robust udvikling af ETKs mange ansvarsområder indenfor byggeri, drift og sikkerhed – rammerne der skal få Danmarks forsvar tilbage i sikkerhedsmæssig topform. Med ETKs Industridag vil vi samle og udvikle den fælles viden der skal til for at lande fornuftige løsninger både på kort og lang sigt.
ETK Industridag bliver i to spor:
- Et udstillingsspor, hvor din virksomhed har mulighed for at booke 9 m2 til markedsføring og demonstration. Her har ETKs medarbejdere – og andre virksomhedsrepræsentanter mulighed for at møde din virksomhed og høre om jeres produkter og ydelser
- Et konferencespor, hvor vi i løbet af dagen vil holde tre debatter om relevante temaer med efterfølgende workshops. Der tilgår mere information herom senere.
I workshoppene har alle deltagere i Industridagen mulighed for at deltage, og bidrage til at videreudvikling viden og indsatser indenfor udvikling, renovering og drift af ejendomme.
ETK ønsker med denne invitation at åbne op for samarbejdsmulighederne mellem Forsvaret og erhvervslivet, og etablere en platform for udveksling og udvikling af viden og ikke mindst relationer på tværs af sektorer.
Udstilling - Udsolgt
Muligheden for stande er udsolgt. Der er kun én stand (9m2) pr. virksomhed. Det er ikke nødvendigt at udstille for at deltage.
Program
-
-
10.00 Velkommen
-
10.10 Samarbejde i praksis – status og perspektiver
Åbningsdebat v. Henrik Sørensen, chef for ETK og Rasmus Brandt Lassen, Direktør for DI Byggeri
-
10.40 Pause
-
11.00 Kapacitetsdivisionen: bygninger, projekter og udvikling
v. Daniel Aarup Christensen, chef for KD i ETK
-
13.00 Pause
-
13.30 Servicedivisionen: Facility Management, vedligehold og service
v. Jan Skogøy, chef for SD i ETJ
-
15.30 Afslutning med kaffe og kage i teltet
Nedtagning af stande
-
16.00 Tak for i dag
-
-
-
12.00-13.00 Oplæg: Blive leverandør til Forsvaret
-
14.30-15.30 Oplæg: Bliv leverandør til Forsvaret
-
-
-
12.00-14.00 Frokost i telt
-