Optimer din kontraktstyring og dit samarbejde med Forsvaret
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) inviterer i samarbejde med DI Forsvar og sikkerhed til en fokuseret og fysisk temadag. Her dykker vi ned i de specifikke kontraktuelle krav, processer og nye tiltag, der sætter rammerne for samarbejdet med det danske forsvar. Eventet er for dig, der driver forhandlinger og har det daglige ansvar for din virksomheds kontraktstyring og compliance.
Hvordan påvirker FMI’s proaktive tilgang til leverandør- og kontraktstyring dine eksisterende og fremtidige aftaler?
Under det emne vil direktøren for FMI, Per Pugholm Olsen, indlede dagen, hvorefter du får mulighed for at møde FMI’s Contract Management-afdeling og høre mere om den praktiske håndtering af samarbejdet med leverandører.
Du får bl.a. indblik i:
- Proaktiv kontraktstyring: FMI’s strategiske tilgang til leverandørstyring, og hvad det kræver af din organisation.
- Kontraktrevision: Forstå kontrolmekanismerne, og hvordan I sikrer compliance.
- Kvalitetsledelse i anskaffelser: FMI’s forventninger til kvalitetssikring i hele leverancekæden.
- Operationelle krav: Gennemgang af nye krav til emballering og krav til fakturering.
- Kommerciel risikostyring: Håndtering af reklamationer og opkrævning af bod ved leveringsforsinkelse.
Direkte dialog og netværk: Mød FMI’s Contract Managers ansigt til ansigt
Da eventet afholdes fysisk, får du en unik mulighed for at sparre direkte med FMI’s Contract Managers. Tag dialogen i pauserne, stil de svære spørgsmål, afklar gråzoner og netværk med andre professionelle i branchen.
Uanset om din virksomhed allerede er etableret leverandør til Forsvaret, eller I strategisk overvejer at byde ind på kommende udbud, giver denne dag dig den nødvendige indsigt direkte fra Forsvaret.
Tilmeld dig nu, og styrk jeres position som strategisk partner for Forsvaret.
Sammen sikrer vi fundamentet for de danske soldaters kampkraft.
Vigtig information
Vær opmærksom på, at arrangementet er på dansk.
Program
-
-
08.00-09.00 Registrering og let morgenmad
-
09.00-09.15 Velkomst
-
09.15-09.30 Rammesætning og introduktion til FMI’s Afdeling for Contract Management & Compliance
-
09.30-09.50 Proaktiv tilgang til leverandørstyring og kontraktstyring
-
09.50-10.10 Kvalitet i FMI's anskaffelser
-
10.10-10.30 Pause og netværk
-
10.30-10.45 FMI's krav til emballering
-
10.45-10.55 Bod ved forsinket levering
-
10.55-11.10 Reklamation ved mangelfuld levering
-
11.10-11.30 Pause og netværk
-
11.30-11.55 FMI's anvendelse af kontraktrevision
-
11.55-12.00 Afrunding
-
12.00-13.00 Frokost og netværk
-