Åbent Industrikontor
Efter stor interesse ved det første rul af Åbent Industrikontor – senest ved Fælles Åbent Industrikontor under DALO Industry Days 2026 – inviterer Forsvarets Industrikontor igen industrien indenfor.
Den 28. september kan I møde Forsvarets Industrikontor til en dag med dialog, spørgsmål og mulighed for at få råd om vejen til at blive leverandør til Forsvaret. Samtidig deltager kontoret for Forsvarsindustriel Mobilisering (IFM), Danish Defence Innovation Unit (DDIU) og Ukraine-afdelingen som eksperter inden for deres respektive områder.
Åben netværkssession
Fra kl. 09.00–12.00 er der mulighed for at deltage i en åben netværkssession. Her kan I få en uformel snak med Forsvarets Industrikontor og de andre afdelinger fra FMI, samt netværke med andre fra industrien.
Netværkssessionen er åben for alle – tilmelding er dog nødvendig (også hvis du blot ønsker 1:1-møde).
1:1-møder
Har I behov for en mere konkret eller fortrolig dialog, kan I anmode om et 1:1-møde med repræsentanter fra Forsvarets Industrikontor, IFM, DDIU og Ukraine-afdelingen.
1:1-møderne afholdes fra kl. 09.00–16.00 og foregår parallelt med den åbne netværkssession om formiddagen.
Ved anmodningen om et 1:1-møde skal I beskrive, hvad I ønsker at drøfte. I anmoder ved at sende en mail til Anna Vesperini fra DI Forsvar og Sikkerhed på anve@di.dk.
Bemærk: Det er ikke muligt at drøfte konkrete sikkerhedsgodkendelser.
Vi glæder os til at møde jer!