Arrangement

Hærens Industridag 2026

Hærens Industridag 2026 er en unik mulighed for forsvarsindustriens virksomheder for at mødes med Hærens specialister og få indsigt i deres aktuelle behov og udfordringer.

Det er med stor fornøjelse, at vi inviterer til Hærens Industridag 2026, som afholdes den 16. -17. september 2026 i Varde og Oksbøl. 

Formål med Hærens Industridag
Hærens Industridag har til formål at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og industrien, med fokus på teknologi, innovation og udvikling af løsninger, der kan imødekomme Hærens specifikke behov. Hærens behov er mangeartede og varierer både i type og form. Disse behov omfatter en bred vifte af specialer inden for kamptropper, artilleri, ingeniør, efterretning, logistik, droner, kommando-kontrol-systemer og meget mere.

Arrangementet vil give virksomhedernes udviklere og specialister mulighed for at netværke direkte med Hærens specialister og udveksle viden i øjenhøjde. 

Deltagere
Det er vigtigt, at I som industrivirksomhed stiller med de personer, som har faglig indsigt og mulighed for faglig påvirkning. Industridagen er for industriens udviklere og ikke sælgere.

Der vil være deltagerbetaling på 500 kr. eks. moms.

Overnatning vil deltagere selv stå for at booke, der er forhåndsreserveret værelser på Hotel Arnbjerg, som vil være mulige at booke. Kontaktperson og mere info herom vil komme når arrangørkredsen har set alle ansøgninger igennem.

Deltagelse sker ved udvælgelse af arrangørgruppen. For at ansøge om deltagelse kontakt di-fos@di.dk. 

Programmet vil blive opdateret løbende.

Program

    • Kl. 08.00-08.30 Ankomst og registrering

      Oksbøl Kaserne

    • Kl. 09.00-10.00 Velkomst og orientering

      v/ Martin B. Jöhncke

    • Kl. 10.00-14.00 Netværk, workshops og speeddating med Hærens specialister

      Speeddating via b2match: https://www.b2match.com/e/harens-industridag-2026 (kopiér link hvis du ikke allerede har oprettet dig)

    • Kl. 11.30-13.00 Stående frokost

    • Kl. 14.00 Opsamling i plenum

    • Kl. 14.45 Afsluttende bemærkninger

      v/ Peter Boysen Generalmajor og Joachim Finkielman, Direktør, DI Forsvar og Sikkerhed

    • Kl. 15.00 Tak for i dag

Vi glæder os til at byde jer velkommen til to gode dage.

Venlig hilsen

Maria Broman Ploug-Rønning

Maria Broman Ploug-Rønning

Branche- & Foreningskoordinator

Camilla Puge Clemmensen

Camilla Puge Clemmensen

Chefkonsulent