Den Europæiske Forsvarsfond (EDF)
Den Europæiske Forsvarsfond vil i perioden 2021-2027 udmønte støtte til forskning i og udvikling af nye forsvarsprodukter og -teknologier.
Hvad er Den Europæiske Forsvarsfond?
Få det hurtige overblik
Med formålet om at øge det grænseoverskridende samarbejde på tværs af medlemslandene og aktørerne i den europæiske forsvarsindustri har EU-Kommissionen taget initiativ til at etablere Den Europæiske Forsvarsfond.
Forsvarsfonden vil i perioden 2021-2027 udmønte støtte til forskning i og udvikling af forsvarsmateriel samt -teknologi. Forsvarsfonden skal herigennem bidrage til at øge konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri.
Forsvarsfonden udgør således en ny og stor mulighed for danske virksomheder, forskningsinstitutioner og forsvaret i forhold til at indgå i tættere forsvarsindustrielt samarbejde med øvrige europæiske aktører om forskning i og udvikling af nye konkrete forsvarsprodukter samt teknologier, hvortil der kan opnås medfinansiering fra fonden.
Danske virksomheder har med deres højtspecialiserede kompetencer gode forudsætninger for at indgå i udviklingssamarbejder under fonden og derved styrke deres integration i vigtige leverandørkæder i den europæiske forsvarsindustri.
Forsvarsfonden er ikke omfattet af det danske forsvarsforbehold. Danske virksomheder, forskningsinstitutioner kan derfor deltage fuldt ud i projekter under fonden, herunder med opbakning og støtte fra forsvaret.
Kilde: Erhvervsstyrelsen
Factsheet om EDF
Læs Europa-kommisionens factsheet vedrørende Den Europæiske Forsvarsfond (opdateret den 19. august 2022)

Hvem er med?
Hele ni danske forsvarsvirksomheder og tre universiteter er udvalgt til at deltage i 11 forsvarsindustrielle projekter i EU. Projekterne modtager 600 millioner kroner og den historisk store danske deltagelse understreger, at dansk forsvarsindustri er kommet med i den internationale superliga. Danmark er med i hele 11 af de 26 projekter.
Læs mere her.
Terma | Air Combat Capabilities |
Terma, Aalborg Universitet | Artificial Intelligence |
Terma | Space, Early Warning |
Nordic Radar Solutions | C-UAS |
TenCate | Ground Combat Capability |
Weibel | Next Generation Ground Strike Capability |
Weibel | Space, Sensors |
SDU, Danish Aerospace Company | Underwater Control Systems |
Bruhn Newtech | CBRN |
Thales DK, DTU, Space Inventors | Space, C2 |
Tuco Marine | SME |