FOS

Samarbejdsaftale med CenSec

DI Forsvar og sikkerhed har indgået en samarbejdsaftale med CenSec, der skal sikre, at det står tydeligt, hvad de to foreningers snitflader og opgaver er hver især.

"Best of both worlds"

DI Forsvar og sikkerhed er Danmarks brancheforening for forsvars,- rum- og sikkerhedsindustrien. Vores primære opgave er at arbejde målrettet for, at der skabes vækst i den danske forsvarsindustri, og at vi hver dag står stærkere og mere konkurrencedygtig end i går. Derudover arbejder vi benhårdt for at skabe optimale rammevilkår for den samlede branche på det politiske niveau. Her med henblik på at fremme dansk viden, teknologi og produkter. 

Center for Sikkerhedsindustrien i Danmark (CenSec) er en af 14 erhvervsklynger i Danmark, som bl.a. har til opgave at understøtte små og mellemstore virksomheder ved at binde forskning, innovation og forretningsudvikling sammen med industrien.

Med andre ord: Hver især tilfører CenSec og DI Forsvar og sikkerhed værdi til deres respektive medlemmer, men de to brancheorganisationer kan skabe endnu større værdi ved at arbejde sammen og skabe de bedste forudsætninger for en sammentømret branche. 

Når de to brancheorganisationer arbejder sammen, kan man sige, at der opstår en form for "best of both worlds." Samarbejdsaftalen har til opgave at sørge for at tydeliggøre, hvorfor det gavner din virksomhed at være medlem af begge organisationer, og hvor organisationernes forskellige fokusområder ligger. Læs samarbejdsaftalen lige her:

Publikationer

Samarbejdsaftale

Få overblikket

Relateret indhold