FOS

Strategien for DI Forsvar og sikkerhed

Strategien for DI Forsvar og sikkerhed skal bane vejen for foreningens fremadrettede arbejde og blev udarbejdet af bestyrelsen i efteråret 2020. Strategien tager sit udspring i bl.a., at de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor, er blevet mere komplekse og kræver en bredere tilgang til sikkerhed i Danmark.

Forsvarsindustrien skal fremadrettet synliggøres mere, herunder industriens bidrag til at varetage Danmarks sikkerhedspolitiske interesser – gennem leverancer til forsvaret, dannelser af strategiske partnerskaber med internationale leverandører og gennem de investeringer, som leverandører laver i industrien med baggrund i modkøbsreglerne. Vi skal fremadrettet være tættere på det politiske niveau og arbejde for at bygge bro mellem forsvarsindustrien og myndighederne. Endeligt skal vi arbejde for at skabe bedre vilkår for branchen både i forhold til leverancer til forsvaret, men særligt vedrørende eksport og de gældende modkøbsregler. 

Derfor har strategien fokus på fire hovedindsatser, som skal nedsætte foreningens hovedprioriteringer fremadrettet. 

Strategien for DI Forsvar og sikkerhed er blevet nedkortet til en onepager, der hurtigt kan give dig overblikket over, hvad foreningens strategiske fokus er fremadrettet. Via onepageren vil du, som medlem, kunne danne dig et lynhurtigt indtryk af, hvad vi arbejder for, hvor vi vil hen, og hvad vi som Danmarks brancheforening for forsvars,- rum- og sikkerhedsindustrien har for øje i vores daglige arbejde.

Publikationer

Onepager over strategien

Download onepageren
Joachim Finkielman

Joachim Finkielman

Underdirektør

Relateret indhold