Mange virksomheder bruger sociale medier til at gøre opmærksom på ledige lærepladser. Disse guides giver få, konkrete råd til, hvordan I kommer i gang med at bruge sociale medier til at finde jeres næste lærling.

Hent Guide til sociale medier (PDF)

Hent Forslag til indhold på sociale medier (PDF)

Hent 10 gode tips til Facebook (PDF)

Hent Sådan opretter I en virksomhedsprofil på LinkedIn (PDF)

Virksomhedsbesøg kan bringe erhvervsuddannelserne i spil som en spændende karrieremulighed for studenter. På mange gymnasier bliver halvdelen af uge 43 brugt til vejledning om videregående uddannelse, og eleverne kan eksempelvis besøge universiteter og erhvervsakademier – ordningen hedder studiepraktik.

Med frivillige, lokale aftaler kan dagene også bruges til at besøge virksomheder. Det kræver dog en indsats, som skal forankres lokalt, så de unge ved, at virksomhedsbesøg også er en mulighed. Det er frivilligt, om det enkelte gymnasium vil bruge uge 43 til vejledning om valg af uddannelse, så det er ikke alle gymnasieelever, der har muligheden.

Hvis du gerne vil tilbyde besøg på din virksomhed, kræver det, at gymnasiet og vejlederne er med på idéen.

Sådan kommer du i gang

Vil du gerne åbne din virksomhed for besøg af gymnasieelever og studenter i uge 43, så har du sikkert mange spørgsmål. Nedenfor kan du finde svar på mange af dem.

Hvad skal der til?

• Gå sammen med andre virksomheder – gerne minimum 4-5 virksomheder – om at åbne dørene i jeres lokalområde eller i jeres branche.
• Sørg for at jeres tilbud kan ses som en samlet oversigt på en mobiltelefon, så alle tilbud ses ét sted. Det kan for eksempel være på én af virksomhederne eller en samarbejdspartners hjemmeside.

På denne hjemmeside kan du se eksempler på tidligere afholdte virksomhedsbesøg.

Hvad skal jeg tilbyde?

• Tilbyd et besøg, der viser uddannelses- og karrieremuligheder i din virksomhed: f.eks. lærepladser, jobs i sabbatåret, studiejobs, praktikker på videregående uddannelser.
• Beskriv dit tilbud, så det er interessant for de unge, der gerne vil besøge din virksomhed. Hvorfor åbner din virksomhed dørene? Hvem kan man møde? Hvad kan man opleve? Hvilke uddannelser/karrieremuligheder tilbyder I?

Hvordan får jeg de unge ud til min virksomhed?

• Kontakt et enkelt eller to gymnasier og hør, om de har lyst til at samarbejde om virksomhedsbesøg.
• Eller kontakt det regionale studievalgscenter, der dækker flere gymnasier og hør, om tilbuddet kan komme bredere ud i et samarbejde med centret.

Uanset hvilken model du vælger, skal vejlederne på gymnasierne bruge et link med alle tilbud, når de fortæller de unge om virksomhedsbesøgene. Linket kan vises i vejledningen og sendes rundt til eleverne på gymnasiernes intranet. Så kan de unge – og måske deres forældre – kigge på de enkelte tilbud og vælge det eller de besøg, der passer bedst til den unges interesser.

Hvem skal jeg tale med for at komme i gang?

Det bedste udgangspunkt er lokalt. Vejledningsinstitutionen ’Studievalg’ er vigtig, fordi vejlederne har den direkte adgang til de unge, men der skal mere til.

Gode steder at starte samtalen er:

• Studievalg: Kontakt - StudievalgDanmark
• Den lokale alliance i regi af Dansk Industri: Lokale Alliancer og Partnerskaber - DI (danskindustri.dk)
• Kommunen: Vejledningschef, skolechef, beskæftigelseschef
• Dansk Industris/DI Byggeris regionalforening eller det lokale erhvervsråd
• Rektor på et eller flere af de lokale gymnasier
• Erhvervsskolen.

Virksomhedsbesøget i uge 43

Når du har besluttet dig for at tilbyde virksomhedsbesøg i uge 43 og har fundet dine samarbejdspartnere, skal dagen planlægges godt.

Før besøget

Find ud af, hvad I hver især kan tilbyde, og beslut, hvad I vil tilbyde.

I kan med fordel tage stilling til, om I kan/vil tilbyde:

• Et par timer eller en hel dag?
• Rundvisning?
• Mulighed for at prøve ting af?
• Lave små opgaver, som skal løses på dagen?
• Hvem af kollegerne i huset er god til at tale med unge mennesker?

Husk også alle de lavpraktiske informationer:

• Dato og tidspunkt
• Varighed
• Mødested
• Kontaktperson (navn, telefon, e-mail)
• Krav til påklædning (f. eks. sikkerhedssko)
• Antal deltagere
• Og tilbyd gerne en frokost.

Lav et (internt) program for dagen, så de relevante personer i virksomheden er klar på de opgaver, de har på dagen. Hav evt. en opgave, som de unge kan løse undervejs.

På selve dagen for virksomhedsbesøget

Lad de unge gæster møde virksomhedens unge, og giv dem lejlighed til at tale med dem. Lad dem også møde de mennesker, der har gjort karriere hos dig – f.eks. produktionschefen, der startede som lærling, eller jeres HR-ansvarlige, der er uddannet kontorelev. Vis virksomhedens produkter og processer frem. Fortæl om virksomhedens arbejde med f.eks. bæredygtighed eller socialt ansvar. Vis de ting, I som virksomhed er stolte af og gerne vil vise frem.

Vis, at din virksomhed gerne vil de unge!

De unge er nysgerrige og måske også lidt usikre på job og uddannelse. De ved ofte ikke så meget om, hvordan virksomheder fungerer, og hvilke jobs der findes. Ved at invitere de unge indenfor viser du, hvilke muligheder der er i din virksomhed, og at I gerne vil de unge.

Vil du vide mere?

Vil du/I gerne i gang med virksomhedsbesøg for gymnasieelever? Så kontakt Lærlingeindsatsen Heike Hoffmann på HEHO@DI.dk

Klik her for at downloade 'Guide: Åbent Hus' (PDF)

Åbent hus er en måde at vise jeres virksomhed og lærepladser frem for lokalområdet. Når I som virksomhed åbner dørene, viser I hverdagen hos jer. Samtidig får I mulighed for at møde potentielle lærlinge og tale om mulighederne for en læreplads i lige præcis jeres virksomhed.  

Vil I gerne åbne dørene til jeres virksomhed, så har I måske mange spørgsmål. Nedenfor kan I finde svar på mange af dem. Læs videre, og få tips til at holde åbent hus.

Hvordan fortæller I, at I holder åbent hus?

Det er generelt nemmest at få lokalsamfundet til at deltage i arrangementet, så sørg for lokal information:

• Banner på virksomhedens grund eller på lokale arbejdssteder (f.eks. byggepladser)
• Annonce i lokale aviser
• Samarbejde med og besøg på den lokale erhvervsskole med plakater og foldere.
• Plakater i lokale butikker
• Opslag på Facebook eller andre sociale medier
• Foldere i postkasser. Få evt. den lokale sportsklub eller spejderne til at dele foldere ud
• Alliér jer med vejledere og lærere på folkeskoler, og lad dem invitere elever og forældre via Aula.
   

Kommunikation er vigtig

Husk at fortælle, hvad I ønsker at opnå med arrangementet. Det er vigtigt, at I tydeligt angiver, hvem I gerne vil nå ud til. Hvis I søger nye lærlinge, kan I skrive, at arrangementet er for dem, der søger en læreplads, deres forældre, jobcentermedarbejdere, vejledere og lærere. Dette påvirker nemlig også de kanaler, I skal bruge for at nå ud til jeres ønskede målgruppe.

Hvad er formålet?

Vær skarp på formålet med jeres åbent hus, så aktiviteterne på dagen er relevante for det, I gerne vil opnå. Hvad ønsker I at opnå med jeres arrangement?

• Ønsker I at involvere lokalområdet omkring jeres virksomhed?
• Har I behov for lærlinge?
   

Hvad koster det i tid og penge?

Åbent hus behøver hverken at være tidskrævende eller dyrt. Det kan med få midler blive godt.

• 3-4 timer til at planlægge
• 2-3 timer til selve arrangementet
• 1-2 timer til forberedelse på dagen
• 2-3 medarbejdere er rigeligt alt efter antal af gæster

Sørg for forplejning. Sodavand, te og kaffe og måske en sandwich eller snacks

Vil du vide mere?

Download nedenstående PDF og få 10 tips til at afholde et åbent hus samt se et eksempel på, hvordan det kan gøres.
 
Klik her for at downloade 'Guide: Åbent Hus' (PDF)

Klik her for at downloade 'Guide: Uddannelsesmesser' (PDF)

Vil I som virksomhed gerne have kontakt til jeres næste lærling eller elev, kan det være en fordel at deltage i en uddannelsesmesse. I denne guide kan du se, hvordan I kan gribe det an.

Guide er inddelt i tre faser: Forberedelse, På Dagen og Opfølgning og indeholder konkrete forslag til, hvordan I kan deltage på messen.

Forberedelse

Hvem deltager på messen?

Find ud af, hvem der deltager: Er det unge fra folkeskolen eller gymnasier, der søger inspiration til uddannelsesvalg?

• Er der elever fra erhvervsskolen på udkig efter lærepladser?
• Er der folk, der søger fritidsjob?
• Er forældre, lærere eller vejledere med?

Hvad vil I have ud af messen?

• Vil I øge kendskabet til jeres virksomhed i lokalområdet?
• Har I et konkret behov som f.eks. at finde lærlinge?
• Vil I gerne have unge i erhvervspraktik eller trainee-forløb?
• Mangler I en ung til et fritidsjob?

Hvilke materialer skal I have med?

• Det er altid en god ide at have en person med, som er entusiastisk om sit arbejde – gerne en ung de kan spejle sig i.
• Hvis I har en kort video om jeres virksomhed, kan I vise den på en tablet eller bærbar computer. Se, om I kan låne en skærm fra messearrangøren.
• Medbring gerne produkter, materialer eller værktøjer med fra virksomheden. Det er lettere at starte en samtale, når der er konkrete ting at vise frem og tale om.
• Lav en lille folder om virksomheden og de uddannelsesmuligheder, I tilbyder. I kan også bruge et faktablad eller billeder fra jeres hjemmeside med eksempler på opgaver, I har lavet.
• Medbring plakater, roll-ups eller andre fysiske ting, der viser jeres virksomhed og de uddannelsesmuligheder, I har.
• Slik eller snacks trækker altid gæster ind på standen.
• Hør messearrangøren, hvad de stiller til rådighed, så I ved, hvad I evt. selv skal medbringe, som forlængerledning eller skærm.

Hvordan gør I opmærksom på jeres deltagelse?

• Fortæl på sociale medier, som Facebook eller LinkedIn, at I er med.
• Hvis messen har en begivenhed på Facebook, kan I skrive der, at jeres virksomhed ser frem til at deltage, og evt. hvem I gerne vil tale med.
• Hav en annonce med, hvis der bliver udgivet et messeblad, eller hvis messen har en hjemmeside.
• Hvis erhvervsskolen er med, lad dem vide, at I deltager og er på udkig efter en lærling.

På dagen

På selve messedagen er det vigtigt at være godt forberedt.

• Mød op i god tid for at opstille standen.
• Læg materialer på plads, inden deltagerne kommer.
• Det er en god idé at være to personer til stede.
• Smil og tag jer god tid til at tale med gæsterne.
• Vær opsøgende overfor gæsterne (især de unge). Start samtaler og spørg, om de er interesserede i at høre mere om virksomheden.
• Hav gerne en kort ”salgstale” parat. De første 10 sekunder er afgørende for at fastholde opmærksomheden.

Opfølgning

Efter messen er det en god idé at evaluere jeres deltagelse:

• Fik I det, I kom efter?
• Mødte I de rette mennesker?
• Havde I de nødvendige materialer med?
• Kunne I besvare alle spørgsmål?
• Var der nok gæster ved jeres stand?

Husk også at følge op med de personer, I mødte på messen:

• Er der kommende lærlinge/erhvervspraktikanter, I skal ringe til?
• Var der potentielle samarbejdspartnere, som I gerne vil fortsætte samtalen med? Dette kan være andre virksomheder, organisationer, lærere, vejledere eller erhvervsskoler.

Vil du vide mere?

Klik her for at downloade 'Guide: Uddannelsesmesser' (PDF)

Klik her for at downloade 'Tidlig aftale med lærling' (PDF)

Når du indgår uddannelsesaftalen tidligt med din lærling

Fra 2022 vil erhvervsskolerne som noget nyt blive målt på, at uddannelsesaftaler indgås tidligere, og mens elever går på grundforløb 2 (GF2).

I vil som virksomhed derfor få henvendelser fra erhvervsskoler og elever tidligere, end I plejer, og det kan være en god mulighed for at få fat i en lærling. Hvis du vil indgå en uddannelsesaftale med en elev under grundforløb 2, kan du her få information om, hvad du skal være opmærksom på.

Tidligere indgåelse betyder ikke nødvendigvis øgede lønudgifter

Når I som virksomhed vælger at indgå en uddannelsesaftale tidligt på GF2, behøver det ikke betyde øgede udgifter til lærlingeløn eller ændring i vilkår for prøvetiden. Der er blot tale om, at uddannelsesaftalen skal underskrives, men ikke nødvendigvis påbegyndes, mens lærlingen stadig går på GF2.

Der er to muligheder ved indgåelse af uddannelsesaftale:

1. Ansættelse efter grundforløb
2. Ansættelse under grundforløb

Sådan udfylder du uddannelsesaftalen                      

Ansættelse efter grundforløb (GF2)

Hvis virksomhed og elev indgår uddannelsesaftalen med start efter GF2, skal virksomheden ikke betale løn under grundforløbet, men først når aftalen påbegyndes. Prøvetiden begynder først, når lærlingen starter i virksomheden, og aftalen kan derfor stadig ophæves inden for de første 3 mdr. uden begrundelse.

Følgende skal indskrives i uddannelsesaftalen:

Punkt 3: Her skriver du den dato, hvor lærlingen skaI starte i virksomheden. Der er ikke krav om, at denne dato skaI være i umiddelbar forlængelse af det afsluttede GF2.

Punkt 12: Dags dato hvor aftalen underskrives.

Ansættelse under grundforløb (GF2)

Sådan udfyldes uddannelsesaftalen tidligt på GF2, hvis virksomheden ønsker at betale løn under grundforløbet. Prøvetiden begynder først, når lærlingen starter i virksomheden.

Følgende skal indskrives i uddannelsesaftalen:

Punkt 3: Uddannelsens startdato noteres, og fra den dato skal lærlingen have løn. Virksomheden modtager refusion fra AUB i de uger, hvor eleven er i skole.

Klik her for at downloade 'Tidlig aftale med lærling' (PDF)

Nu kan virksomheder indgå uddannelsesaftaler direkte på lærepladsen.dk (det tidligere praktikpladsen.dk). På dette link ligger en trin-for-trin-guide til, hvordan I opretter en uddannelsesaftale. De sidste slides i guiden viser, hvordan I kan få overblik over de lærlinge og elever, I har i gang lige nu.

Er der brug for lidt ekstra ord på? Så se eller gense webinaret, hvor de mest almindelige funktioner bliver gennemgået af vores samarbejdspartnere fra Styrelsen for IT og Læring.

NB – screendumps i pdf-filen kan se lidt anderledes ud, end de gør på lærepladsen.dk. Det er, fordi sitet hele tiden udvikles.

Download 'Sådan får du din lærling godt om bord – kort version' (PDF)

Download 'Sådan får du din lærling godt om bord – lang version' (PDF)

Hvad kan du gøre for, at du og din nye lærling får den bedst mulige start på jeres samarbejde?
Her kan du finde råd til, hvad du kan gøre både før og efter din lærlings første dag i virksomheden.

Før lærlingen starter i virksomheden

Hold kontakten med din lærling

Det kan være en god idé at holde fast i kontakten til den lærling, du har valgt at ansætte. Du kan med ganske få virkemidler få lærlingen til at føle sig velkommen og som en del af arbejdspladsen samt forhindre, at lærlingen takker ja til et tilbud i en anden virksomhed. Det er også en god måde at starte introduktionen til virksomheden allerede inden første arbejdsdag. Og det gælder næsten uanset, hvor kort tid der går fra underskrift på uddannelsesaftalen til første arbejdsdag i virksomheden.

Sådan kan du holde kontakten til lærlingen

Der er mange måder at holde fast i kontakten. Her er et par forslag, som giver lærlingen mulighed for at få sat ansigt på i hvert fald nogle af de kommende kolleger:

1. Et kort socialt arrangement. Det kan være et, du har planlagt i forvejen, eller et du arrangerer for at byde velkommen. En halv time med morgenmad eller en eftermiddagssodavand er rigeligt.
2. En rundvisning med den oplæringsansvarlige eller en anden leder. Især en god idé, hvis lærlingen ikke har set hele virksomheden f.eks. i forbindelse med underskrift af uddannelsesaftalen.
3. Få lærlingen til at kigge forbi til en morgenbriefing, når dagens opgaver fordeles.

Andre måder, der kan få din lærling til at føle sig velkommen

Du kan med en meget lille indsats sende klare signaler om, at virksomheden er klar til at byde den nye lærling velkommen. F.eks. sådan her:

1. Ved at udlevere udstyr eller få styr på andre praktiske ting: Arbejdstøj, sikkerhedssko, fotografering til hjemmeside eller andre småting, der alligevel skal være på plads, inden lærlingen kan gå i gang med arbejdet.
2. En snak i telefonen med den nærmeste leder, oplæringsansvarlige eller anden relevant kollega.
3. Et besøg på erhvervsskolen, hvis lærlingen stadig går på skole.

Efter lærlingen er startet i virksomheden

Den første dag

Lærlingen vil være optaget af at gøre et godt indtryk den første dag og vil måske være spændt eller nervøs. Tag toppen af nervøsiteten med disse små ting:

1. Husk selv på, hvornår I har aftalt, at lærlingen møder første gang!
2. Sørg for, at alle (relevante) kolleger ved, at lærlingen kommer og kan tage godt imod vedkommende.
3. Hav f.eks. nøgler, adgangskort, mobiltelefon, ugeplan eller andre relevante ting liggende klar til udlevering.

Den første uge

Lad lærlingen gå på sin første weekend med en god mavefornemmelse – både fagligt og personligt. Det kan du gøre på følgende måder:

1. Udlevér navnene på én eller to personer i virksomheden, som kan besvare spørgsmål om praktiske forhold, uddannelsen og/eller virksomheden.
2. Lad lærlingen arbejde sammen med kolleger, der er dygtige til at lære fra sig.
3. Afsæt 15-20 minutter om fredagen til en snak om, hvordan virksomhed og lærling har oplevet ugen.

Prøvetiden

Virksomheden kan gøre prøvetiden til en konstruktiv og lærerig periode ved at have tæt kontakt til og faste aftaler med lærlingen. Måder at gøre dette på er blandt andet:

1. At have faste samtaler undervejs i prøvetiden, så lærlingen hele tiden ved, hvordan det går.
2. At præsentere en faglig plan for de første tre måneder. Lad så vidt muligt lærlingen vide, hvad han eller hun skal igennem.
3. At afsætte tid til at lytte til lærlingens observationer. Hvis lærlingen oplever at blive lyttet til, skaber det engagement i uddannelsen og virksomheden.

Afslutningen på prøvetiden

Den bedste måde at afslutte prøvetiden på: Giv ordentlig og tydelig besked, inden prøvetiden er overstået – fortsætter uddannelsesaftalen efter prøvetiden?

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om, hvordan din lærling får den bedste start på læretiden i nedenstående PDF’er.

Download 'Sådan får du din lærling godt om bord – kort version' (PDF)

Download 'Sådan får du din lærling godt om bord – lang version' (PDF)

Her finder du forslag til gode samtaler med lærlinge og elever. Forslagene kan også bruges i meget små virksomheder og er enkel at gå til. Klik her.

Tak til Grundfos for inspiration.

Vil I gerne arbejde meget systematisk med vurdering, evaluering og feedback, så kan I bruge dette opfølgningskema til vurdering af kvalifikationer, som både sætter tal og ord på lærlingens faglige udvikling og ståsted. Tak til Grundfos for inspiration til kvalifikationsvurderingsskema.

Klik her for vurderingsskema.

I denne guide kan du se, hvordan du får dine unge talenter med til den store begivenhed, der både giver dem en på opleveren og booster deres faglige stolthed – og som samtidig synliggør, at din virksomhed uddanner med stolthed.

1. Skolen eller virksomheden skal indstille dem:

For at komme med til DM i Skills, skal lærlingen eller eleven ”opdages” af lærepladsen eller en ansvarlig fra den pågældende erhvervsskole (tip: Her er det en god ide at finde ud af, hvem der er Skills-ansvarlig på skolen).

Lærlingen eller eleven kan gøre sig bemærket på flere måder: Enten ved at være aktiv og interesseret i undervisningen, eller ved at få gode bemærkninger med fra sin læreplads. Det behøver ikke være den fagligt dygtigste, men man skal have gnist i øjnene og viljen til at forbedre sig.

2. Man skal som deltager overholde en række krav for at komme i betragtning:

• være i gang med, eller have en erhvervsuddannelse (som er et konkurrencefag – se listen her)
• max være fyldt 25 år, det år Skills bliver afholdt
• være indforstået med, at billeder fra begivenheden bliver brugt af samarbejdspartnere og sponsorer.

3. Det formelle skal være på plads:

Når først din lærling eller elev er blevet indstillet, skal papirarbejdet på plads. Det administreres dog af de enkelte faglige udvalg. Du skal derfor blot sørge for at være i kontakt med dem og give dem de informationer, de har brug for: Firma, navn, alder, hvor langt lærlingen er i sin uddannelse, og så er det en rigtig god idé med en udtalelse fra sin erhvervsskole og sin mester eller svend.

4. Lærlingen skal forberedes:

Det er ikke nok at være dygtig. Hårdt arbejde og forberedelse er vigtige elementer, hvis lærlingen eller eleven skal præstere til Skills. Derfor skal virksomheden sørge for nogle gode rammer, som  eleven eller lærlingen kan udvikle sig i. Det kunne være ekstra tid til øvelse efter arbejdsdagen, eller fritagelse fra opgaver i løbet af ugen for at kunne fokusere på Skills.

5. Moralsk opbakning fra kollegerne:

Skills er ikke kun din lærlings projekt. Det er hele arbejdspladsens. Derfor har de unge mennesker brug for opbakning – både praktisk og moralsk – undervejs i forløbet. Til gengæld så kan I også fejre resultaterne som et hold, når det hele er slut.

Hvis du har flere spørgsmål, der ikke er besvaret her, skal du kontakte dit faglige udvalg, din lokale erhvervsskole eller besøge skillsdanmark.dk.

• En kort velkomst. Og måske lidt om, hvorfor I har en håndbog, og hvad lærlingen kan finde i den.
• Virksomhedens historie og værdier. Hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? Har virksomheden f.eks. tradition eller en vision for lærlinge?
• Om uddannelse, ansvar og muligheder. Hvad kan du blive hos os? Hvad forventer vi af dig (pligter og rettigheder)? Og hvad hjælper vi dig med?

• Kontaktpersoner. Nævn de to-tre vigtigste personer for en ny lærling. F..eks. praktikansvarlig, afdelingsleder, HR-person Hvem har ansvar for hvad? Gerne med navne, evt. med billeder.
• Introduktionsprogram/introduktionsdag. Er der planlagt en rundvisning, morgenmad, hilse-på den første dag? Fortæl om det kort eller hav evt. et program, som I kan udlevere til lærlingen. Det er ikke vigtigt, om I bruger en time eller en uge på at introducere til virksomheden. Det vigtigste er at fortælle, hvad der skal ske.
• Skal lærlingen rundt i flere afdelinger? Så fortæl gerne lidt om den første afdeling – hvem møder lærlingen – er der andre lærlinge, måske fra andre fag?
• Uddannelsesplan. Hvis hele eller en del af uddannelsesforløbet er planlagt, så kan I udlevere en uddannelsesplan, som giver lærlingen et overblik over forløbet. Det kan sagtens være i et separat dokument.
• Prøvetid. Måske det vigtigste for lærlingen: Hvilke opgaver er planlagt i prøvetiden? Er der planlagt samtaler undervejs, så lærlingen ved, hvordan han eller hun lever op til forventningerne? Hvordan og hvornår får lærlingen besked om, at prøvetiden er slut, og dermed om uddannelsesaftalen fortsætter eller ophører?
• Faste samtaler. Bruger I faste samtaler f.eks. før og efter skoleophold, ved skift mellem afdelinger eller ved overgang til nyt læreår? Hvis I bruger I et særligt skema til det, så vedlæg gerne et eksempel.
• Plejer I at besøge jeres lærlinge på et eller flere skoleophold? Så nævn det gerne.

Mange virksomheder har allerede en personalehåndbog, som I kan finde inspiration til her: Personalehåndbog - DI (danskindustri.dk).

Hvis I udleverer jeres personalehåndbog til lærlinge, så husk, at lærlinge er en særlig personalegruppe, som ikke kan sammenlignes fuldt ud med de øvrige ansatte. Tjek derfor altid, om der står noget i personalehåndbogen, som ikke gælder for lærlinge. Og sørg også for klart at kommunikere det, der særligt gælder for lærlinge – de vigtigste emner er: 

• Hvilken overenskomst er lærlingen dækket af? De fleste overenskomster indeholder særlige bestemmelser om lærlinge og elever. Det kan I blive klogere på her: Hvad er en overenskomst? - DI (danskindustri.dk).
• Lærlingens løn efter uddannelsesområdets overenskomst. Løn er både grundløn og de øvrige lønbestemmelser i overenskomsten, f.eks. fritvalgslønkonto og feriefridage. Se mere om løn til lærlinge her: Elever og lærlinge - DI (danskindustri.dk)
• Pension og forsikring. Overenskomsten bestemmer også, om lærlingen eller eleven har ret til pension og forsikringsordninger. Læs mere om reglerne her: Pension og forsikringer til elever og lærlinge - DI (danskindustri.dk)
• Ferie. Lærlinge er omfattet af ferieloven, hvor der gælder særlige regler for dem. Hvor meget ferie en elev eller lærling har ret til, afhænger blandt andet af, hvornår på året lærlingen begynder i virksomheden. Bliv klogere her: Ferie for elever og lærlinge - DI (danskindustri.dk)
• Persondata. Husk at orientere om, hvordan I behandler lærlingens/elevens personoplysninger. I kan finde regler om og inspiration her: Persondata - DI (danskindustri.dk) og her: Skabelon til samtykkeerklæring - DI (danskindustri.dk)
• Arbejdsmiljø. Reglerne om arbejdsmiljø er skærpet for unge under 18 år, og der er forskellige krav i forhold til alder og undtagelser i forbindelse med uddannelse. Tjek, hvad den unge må arbejde med her: Unges arbejde - DI (danskindustri.dk). Husk, at en lærling skal informeres om reglerne på virksomheden, og at virksomheden har et skærpet ansvar for oplæring, instruktion og kontrol, når I har unge ansatte. Brug gerne DI’s arbejdsmiljørådgivning: Hvem er hvem i DI - DI (danskindustri.dk)
• Transportudgifter i forbindelse med skoleophold. I mange overenskomster skal virksomheden betale for  lærlingens transportudgifter i forbindelse med skoleophold, hvis den samlede vej til og fra skole er mindst 20 km. Beskriv jeres egen procedure, så lærlingen ved, hvornår refusionen udbetales til ham/hende. Virksomheden kan få refunderet en del af transportudgifterne. Find reglerne her: Transportudgifter og refusion - DI (danskindustri.dk)
• Skolehjem. Har lærlingen ret til at bo på skolehjem? Oplys navn på den eller de personer, lærlingen skal kontakte for at få planlagt opholdet på skolehjem. Find reglerne for skolehjem her: Reglerne for skolehjem - DI (danskindustri.dk)

Især unge lærlinge, der ikke har haft et lønarbejde før, kan have brug for, at indforståede og især uskrevne regler og firmapolitikker er skrevet ned. Sørg også for at informere om, hvilke konsekvenser det har, hvis reglerne overtrædes. Nedenfor finder I de emner, som er mest oplagte at informere lærlingen om.

• Mødetid. Hvornår forventer I, at lærlingen møder op, omklædt og klar til arbejde? Er mødetiden på virksomhedens adresse eller på en byggeplads, i et privat hjem eller et andet sted?
• Hvordan møder vi kunden? Her kan I have enkle regler for mødet med private og andre kunder, så lærlingen husker, at han eller hun repræsenterer virksomheden. Det kan f.eks. være brug af (sikkerheds-) sko i private hjem, brug af mobiltelefoner, at rydde op efter sig mv.
• Ryge-, alkohol- og/eller rusmiddelpolitik. Må der ryges i virksomheden – overhovedet, hvornår og hvor? Kan I drikke en fredagsøl, eller er virksomheden alkoholfri?
• Regler for hjemmearbejde, hvis det er en mulighed. Det samme gælder brug af sociale medier.
• Mobiltelefon, PC mv. Hvis lærlingen får en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon, PC eller andre hjælpemidler, så orientér om jeres retningslinjer for brug af tingene.
• Har I regler for brug af internet og e-mail? Så skal lærlingen/eleven og kende til dem.
• Brug af privat mobiltelefon i arbejdstiden. Har I regler for det? Skal den være lydløs, eller må lærlingen besvare opkald/sms’er?
• Udseende. Har I generelle regler eller regler for kundebesøg f.eks. om, at tatoveringer skal tildækkes, eller at piercinger skal fjernes
• Antimobning, sexchikane og lignende. Orienter eleven eller lærlingen om jeres retningslinjer for den gode tone og adfærd på arbejdspladsen. Gør det helt klart, hvis I har nul-tolerance over for en bestemt type adfærd.
• Kontrolforanstaltninger, advarsler og andre sanktioner. Har I en politik for f.eks. videoovervågning visse steder? Eller har I stikprøvekontrol af medarbejderne for at konstatere alkoholpåvirkning? Orienter lærlingen grundigt om disse regler.
• Gør det klart, at det kan have konsekvenser for uddannelsesforløbet, hvis retningslinjerne overtrædes. Beskriv konsekvenserne præcist. Læs mere om advarsler m.v. her: Opsigelse - DI (danskindustri.dk)
• Sygefravær. Fortæl hvordan, hvornår og til hvem lærlingen skal sygemelde sig og raskmelde sig igen – både i praktikperioden og ved sygdom under skoleophold. Find regler for sygdom/uarbejdsdygtighed her: Sygdom og uarbejdsdygtighed - DI (danskindustri.dk)
• Pauser. Hvornår og hvor længe holder medarbejderne pause på virksomheden? Find viden, inspiration og regler om arbejdstid og pauser her: Arbejdstid - DI (danskindustri.dk) og her: Pauser - DI (danskindustri.dk)

Find flere forslag og inspiration til, hvordan I kan formulere jeres egne regler og retningslinjer om firma- og personalepolitikker, persondata og kontrolforanstaltninger på dette link: Persondata, personalepolitik og kontrolforanstaltninger - DI (danskindustri.dk).

Mere inspiration – gode links
I kan finde inspiration til og viden om andre temaer her:

• Elever og lærlinge - DI (danskindustri.dk)