Baggrund

Medlemslandene i EU har vedtaget fælles lovgivning, der omfatter virksomheders udledninger og brug af ressourcer (Direktivet for Industrielle Emissioner (IED)). Lovgivningen betyder, at alle virksomheder i EU skal have ens vilkår at konkurrere på, når miljølovgivningen i 2021 er implementeret i alle lande. Det er PI store tilhængere af.

EU har fastlagt miljøkravene ud fra, hvad der kan opnås med de ”bedste tilgængelige teknikker” (”Best Available Techniques” (BAT)). Virksomheder skal ifølge miljøbeskyttelsesloven begrænse udledninger, så de svarer til de bedste tilgængelige teknikker. Miljøkravene bliver formuleret som BAT-konklusioner og indgår i de såkaldte BREF-dokumenter, som står for ”BAT reference documents”.

Virksomheder skal have en miljøgodkendelse. Den indeholder miljøkrav til udledninger og brug af ressourcer, som virksomheden skal overholde. BREF-dokumenterne bliver revideret hvert ottende år, så nye teknikker løbende kan blive en del af lovgivningen. Når danske virksomheder, der er omfattet af IED direktivet, skal have fornyet deres miljøgodkendelser, skal de leve op til BAT. Virksomheder har pligt til at overholde de nye krav senest fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionerne.

  1. Implementering af lovgivning

    PI arbejder for at sikre, at miljølovgivning implementeres til gavn for både miljøet og danske procesvirksomheder. PI vil derfor indgå i politisk samarbejde og tilbyde lovgivere indblik i virksomhedernes hverdag og udfordringer for at sikre et fremtidigt Danmark med bæredygtig vækst.

  2. Fair konkurrence

    PI arbejder for at sikre, at danske virksomheder med procesanlæg har samme konkurrencevilkår som virksomheder i resten af EU. Det betyder blandt andet politisk pres for at andre EU-lande overholder fælles EU-lovgivning og tæt samarbejde med Miljøstyrelsen om forslag til EU's udarbejdelse af fremtidige BREF-dokumenter.

  3. Effektiv og ensartet sagsbehandling

    PI arbejder for at sikre effektiv og ensartet sagsbehandling og overholdelse af deadlines hos kommuner og mellem myndigheder på miljø- og risikoområdet. PI indgår i samarbejde med offentlige myndigheder og institutioner for at finde fælles løsninger, som kan gøre sagsbehandlingen ensartet og mere effektiv.

  4. Fokus på EHS

    PI arbejder for at danske virksomheder med procesanlæg har adgang til viden inden for Environment og Health & Safety-områderne (EHS). PI vil indgå i politisk samarbejde, for at sætte større fokus på uddannelse og kompetenceudvikling inden for EHS og dermed sikre at virksomhederne fortsat kan få adgang til den nødvendige viden på området.

Nyheder om miljø

Morten Løber

Morten Løber

Seniorchefkonsulent

Udvalgsansvarlig for Miljøpolitisk Udvalg

  • Direkte +45 3377 3935
  • Mobil +45 2027 5245
  • E-mail molo@di.dk