Deltagere i DM ved Skills 2018 i Messecenter Herning

Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark
Nyheder

Hjælp os med film, bolsjer og kuglepenne til DM i Skills 2019

Morgendagens talenter findes på DM i Skills i Næstved, hvor skoleelever får mulighed for at stifte bekendtskab med en fremtid som procesoperatør. Vi har brug for jeres hjælp til at vise eleverne, hvordan en karriere som procesoperatør ser ud.

DM i Skills 2019 er Danmarks største for lærlinge/elever og interesserede i erhvervsuddannelser. Det foregår i år i Næstved fra den 4. til den 6. april 2019. Her vil en lang række erhvervsuddannelser være repræsenteret for at præsentere skole- og gymnasieelever for mulighederne i erhvervsuddannelser, og Procesoperatøruddannelsen er selvfølgeligt ingen undtagelse. Procesoperatøruddannelsen vil desuden være demonstrationsfag, hvor eleverne kan stifte bekendtskab med procesoperatørens spændende univers.

Procesoperatøruddannelsen vil være repræsenteret på en stand, der vil være bemandet af lærlinge og uddannelseschefer fra 3 sjællandske erhvervsskoler.

Vi har brug for reklamegaver som  bolsjer, kuglepenne, blokke eller andet der kan vække elevernes interesse. Samtidig efterspørger vi også små film, der vil blive afspillet i baggrunden på standen. Filmene skal give eleverne en introduktion til, hvordan det er at arbejde i procesindustrien, og er et gratis udstillingsvindue for PIs medlemmer. Industriens Uddannelser koordinerer indsatsen og bemander standen sammen med de tre erhvervsskoler på Sjælland.

Har I mulighed for at bidrage med ovenstående kan I kontakte uddannelseskonsulent Casper Burlin på cbu@iu.dk eller på telefon: 24470229.  

 

Skrevet af:

Markus Tang