Getty Images

24.09.19 PI Nyheder

Nyt Safety Passport kursus underviser om sikkerhed og risici ved arbejdet på anlæg

EUC Lillebælt lancerer et nyt kursus der øger sikkerheden for leverandører til industrien. Kurset er målrettet dem, der ikke besidder uddannelse eller erfaring med arbejdet i og på større industri- og procesanlæg med særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici.

Kurset på EUC Lillebælt varer to dage, og træner deltageren i blandt andet mindset og adfærd, samt at vurdere de væsentligste risici ved at arbejde i og på anlæg. Deltageren lærer at foretage valg, der forebygger risici, og også om den sikkerhedsmæssige ansvars- og rollefordeling ved forskellige opgaver på større anlæg.

Initiativet til det nye kursus kommer fra forsyningsbranchen, men er også top relevant for Procesindustriens medlemmer. Kurset er relevant for denne del af Danmarks samlede industri, da leverandører i begge sektorer står over for nogle af de samme udfordringer.

”Vi er sikre på, at det nye safety passport kursus vil gøre det sikrere for leverandører at befinde sig på procesanlæg. Vi glæder os derfor til at byde nye kursister velkommen” udtaler Henning Aaberg, uddannelseschef på EUC Lillebælt.

Vil du vide mere om kurset med AMU-nummer 48 756, eller har du lyst til at tilmelde dine medarbejdere eller samarbejdspartnere, kan du gøre det her.

Xenia Justiniano
Skrevet af:

Xenia Justiniano

Relateret indhold