23.10.20 PI Nyheder

PI: Det betyder den nye Klimaaftale for energi og industri

Et bredt flertal i folketinget har indgået en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien. Sammen med klimaaftalen for affald, medfører aftalen CO2-reduktioner på 3,4 tons i 2030.

I Klimapartnerskabet for Energitung Industri er PI stærkt repræsenteret, og flere af partnerskabets forslag er inddraget i den nye klimaaftale 2020. To fokuspunker, som netop er forslag fra klimapartnerskabet, er anvendelsen af biogas samt CO2 fangst og lagring, der er en del af den nye klimaaftale 2020.

Klimaaftalen har henblik på at udvikle og integrere grønne teknologier i energisektoren og industrien, og er første led af regeringens klimahandlingsplan. Ifølge klimaaftalen sikres dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser samt beskæftigelsen og fastholdelsen af et stærkt velfærdssamfund.

PI Stærkt repræsenteret i Klimapartnerskab for Energitung Industri

Formanden for Klimapartnerskabet for Energitung Industri er Michael Lundgaard Thomsen, Direktør for Aalborg Portland, der også sidder i bestyrelsen i Procesindustrien. PI’s bestyrelsesformand Jesper Thomassen, administrerende direktør for Nordic Sugar samt bestyrelsesmedlemmerne Kasper Damsø, direktør for Strøjer Tegn og Kim Hedegaard, direktør for Haldor Topsøe, sidder med i næstformandsskabet i klimapartnerskabet, og har bidraget med kompetente input og politiske anbefalinger. Procesindustrien er derfor stærkt repræsenteret i klimapartnerskabet for energitung industri.

Aftalen indeholder følgende initiativer:

  • Etablering af verdens første energiøer
  • Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind
  • Fremtidens grønne teknologier – Power-to-X og fangst af CO2
  • Grøn omstilling af industrien
  • Støtte til biogas og andre grønne gasser
  • Energieffektiviseringer
  • Grøn omlægning af varmeafgifter
  • Fremme af udnyttelse af overskudsvarme
  • Udfasning af individuelle olie- og gasfyr
  • Grøn fjernvarme
  • Bæredygtighedskrav til biomasse til energi
  • Grøn transportpulje
  • Transport
  • Udvikling af bedrifter i landbruget
  • Grøn skattereform

Klimaaftalen vil være fokuspunktet for PI i anden halvdel af 2020.

Du kan læse hele klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 her.

Relateret