12.08.20 PI Nyheder

Deltag til PI Summit og DI’s årlige klima-og energipolitiske konference – på én gang

Du kan nu deltage til PI Summit d. 7 oktober 2020, og samtidig deltage til DI’s årlige klima- og energipolitiske konference, på én og samme dag. Snup en hel dag i klimaets tegn.

Danmarkshistoriens største klimabrainstorm er for alvor i gang, hvilket gør årets tema særligt aktuelt. Tilbage i november fastsatte regeringen 13 klimapartnerskaber, hvor PI er stærkt repræsenteret i klimapartnerskabet for Energiintensiv industri. Klimapartnerskaberne har arbejdet intensivt på at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser, der kan bidrage til at nå målet, om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Årets tema skal derfor stå i klimaets tegn, og lægge sig op ad arbejdet i dette klimapartnerskab.

I år kan du derfor tage en hel dag i klimaets tegn, når PI Summit 7. oktober 2020 vil afvikles som et halvdagsarrangement fra kl. 9-12.30, forud for DI’s årlige klima-og energipolitiske konference fra kl. 12.30-16.30. Til PI Summit 2020 vil Kasper Damsø, Direktør hos Strøjer Tegl, varetage rollen som moderator, ligesom han gjorde til PI Summit 2019.

Vær opmærksom på tilmelding

Der er venteliste på tilmeldingen til DI’s energipolitiske konference, men PI’s sekretariat har lavet en aftale med DI om, at PI medlemmer vil blive prioriteret. Derfor er det vigtigt, at du tilmelder dig hurtigst muligt, og senest d. 19/8-2020.

Du kan læse det foreløbige program her, og tilmelde dig DI’s energipolitiske konference her.

Gå ikke glip af årets PI Summit for Danmarks tunge industri med produktion 24/7. Vi ses den 7. oktober. PI Summit programmet følger ultimo august.

Xenia Justiniano
Skrevet af:

Xenia Justiniano