Se ansøgningsfristerne for tilskudsprogrammer i 2022
Deadlines og ansøgningsrunder for en bred vifte af tilskudsprogrammer i 2022 med relevans for Procesindustriens virksomheder er nu offentliggjort. Få overblikket her.
Klik på pilene ud for tilskudsprogrammerne for at læse mere.
Erhvervspuljen for energieffektivisering
Ansøgningsfrist: fem runder i løbet af 2022
Private virksomheder inden for de fleste brancher kan søge tilskud til næsten alle typer projekter, der sparer energi. Tilskuddet dækker op til 50 % af omkostningerne afhængigt af virksomhedens størrelse. Projekterne kan styrke den grønne profil og tiltrække flere kunder. Med tilskuddet i hånden får virksomheden lavere energiudgifter og kortere tilbagebetalingstider på projekter.
Eksempler på projekter, der kan få tilskud:
- Udskiftning af kedel med varmepumpe
- Etablering af varmegenvinding
- Forbedring af klimaskærm
- Energioptimering af procesanlæg
Ansøgningsrunder | Fase 1 | Fase 2 |
Runde 1 | 4. januar – 18. januar | 25. januar – 15. marts |
Runde 2 | 15. februar – 1. marts | 8. marts – 16. april |
Runde 3 | 29. marts – 12. april | 21. april – 7. juni |
Runde 4 | 31. maj – 14. juni | 21. juni – 23. august |
Runde 5 | 30. august - 13. september | 20. september – 1. november |
EUDP, Green Labs DK og Nordsøpuljen
Ansøgningsfrist: d. 4 marts kl. 12.00
EUDP’s generelle pulje på 200 mio. kr. støtter udvikling og demonstration af alle typer af innovative energiteknologier med udgangspunkt i EUDP’s strategi. Under denne pulje ligger også tilskudsordningen Green Labs DK, som er målrettet etablering af faciliteter, hvor virksomheder kan demonstrere og teste nye klimateknologier under realistiske omstændigheder. Nordsøpuljen på 4,9 mio. kr. støtter udviklings- og demonstrationsprojekter med tilknyttet forskning, der kan bidrage til en mere miljøvenlig og energieffektiv produktion af olie og gas. Sigtet er især at reducere det miljømæssige footprint for olie- og gasindustrien.
Tidsplan for ansøgning til EUPD | |
17. december 2021 |
Indkaldelse åbner |
4. marts 2022 kl. 12 |
Frist for ansøgere |
Marts-maj 2022 |
Vurdering af ansøgninger samt partshøring |
Medio juni 2022 |
EUDP’s bestyrelse træffer afgørelse om støtte |
Danmarks Grønne Investeringsfond
Ansøgningfrist: Tager løbende imod ansøgninger
Danmarks Grønne Investeringsfond er en selvstændig statslig lånefond, der har til formål at medfinansiere investeringer, som fremmer en grøn omstilling af det danske samfund. Ifølge fondens politiske mandat skal disse projekter ligge inden for vedvarende energi, energibesparelser eller ressourceeffektivitet.
EU's Innovationsfond
Ansøgningfrist: Deadline d. 6. marts
EU Kommissionen har oprettet en Innovationsfond til støtte inden for kulstoffattige teknologier og processer i de sektorer, som er omfattet af kvoteordningen (EU ETS). Derudover kan der søges om støtte til projekter vedr. miljømæssig sikker opsamling og anvendelse af CO2 (carbon capture and use (CCU)).
Der kan søges om støtte til produktion af produkter, der erstatter kulstofintensive produkter, som produceres i sektorer omfattet af kvoteordningen. Ligeledes kan der søges støtte til at fremme opførelsen og driften af projekter med sigte på miljømæssigt forsvarlig opsamling og geologisk lagring af CO2 (Carbon capture and storage (CCS)), innovative vedvarende energikilder og teknologier til energilagring.
Ansøgningsperioden går fra d. 26. oktober 2021 til d. 6. marts 2022.
MUPD
Ansøgningfrist: tre runder i løbet af 2022
I 2022 vil der være tre selvstændige ansøgningsfrister til henholdsvis forprojekter/ ETV, udviklingsprojekter og fyrtårne. Med udgangspunkt i handlingsplanen udbyder MUDP 120 mio. kr. til projekter, som udvikler nye miljøteknologiske løsninger, der fremmer grøn omstilling i samfundet inden for handlingsplanens fokusområder. Puljen fordeles tentativt med 7,5 mio. kr. til forprojekter og ETV, 56 mio. kr. til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter og 56 mio. kr. til fyrtårnsprojekter.
Fristerne for de tre runder |
|
Forprojekter og ETV |
22. marts kl. 12 |
Udviklings- og demonstrationsprojekter |
5. maj kl. 12 |
Fyrtårnsprojekter |
23. august kl. 12 |
Erhvervsforsker/erhvervspostdoc
Ansøgningsfrist: tre runder i løbet af 2022
Et erhvervspost.doc projekt er et forskningsprojekt mellem et universitet, en virksomhed og en forsker, der laver en post.doc.
Innovationsfonden støtter Erhvervspostdoc-projekter, der falder inden for ét af disse tre temaer:
- Grøn forskning, teknologiudvikling og innovation
- Life science, sundhed og velfærdsteknologi
- Strategisk og udfordringsdrevet forskning og innovation inden for nye teknologier
Udover ovenstående er en del af midlerne i Erhvervsforsker-programmet uden tematisering. De frie midler vil blive anvendt til projekter, der ikke nødvendigvis matcher tematiseringerne, men som i forhold til fondens vurderingskriterier og Erhvervsforsker-programmets målgrupper vurderes til at være interessante og støtteberettigede projekter.
Ansøgningsrunder i 2022 |
Åbner |
Frist |
1. ansøgningsrunde |
20. december 2021 |
1. februar 2022 |
2. ansøgningsrunde |
17. marts |
28. april kl. 12 |
3. ansøgningsrunde |
7. august |
13. september kl. 12 |
Grand Solutions
Ansøgningfrist: én ansøgningrunde med tre opslag med frist d. 5. april
Grand Solutions programmet investerer i ambitiøse, tværgående forsknings- og innovationsprojekter, der kan skabe nye, konkrete løsninger på vigtige politisk prioriterede samfundsudfordringer, og som skaber værdi for hele Danmark.
De tre Grand Solutions-opslag i 2022 er fordelt på tre temaer:
- Digitalisering, teknologi og innovation
- Grøn forskning, teknologiudvikling og innovation
- Life science, sundhed og velfærdsteknologi
Vigtige datoer |
|
Opslagsteksterne offentliggøres |
Senest 14. januar |
Retningslinjer offentliggøres: |
Ultimo januar |
Ansøgningsrunden åbner |
1. februar |
Ansøgningsfrist |
5. april kl. 12 |
Ansøger modtager besked om afgørelse |
November |
Innobooster
Ansøgningfrist: Tager løbende imod ansøgninger
Innovationsfonden investerer i, at lovende idéer omsættes til nye løsninger, der skaber vækst og beskæftigelse i Danmark, og som desuden bidrager til at løse nogle af samfundets udfordringer.
Mere konkret investerer Innovationsfonden i projekter hos SMV'er, der på en innovativ måde kan være med til, at:
- udvikle og markedsmodne et nyt produkt eller en ny service, der har et økonomisk og samfundsmæssigt potentiale.
- Forbedre en proces i din virksomhed betydeligt, så jeres konkurrenceevne forbedres markant.
Samtidig skal løsningen kunne medvirke til at løse samfundsrelaterede udfordringer.
SMV:Digital
Ansøgningsfrist: fem ansøgningpuljer i løbet af foråret
SMV:Digital hjælper virksomheder, der brug for at finde den rette digitale løsning, eller som har brug for rådgivning omkring indkøb og implementering af digitale systemer, automatisering eller e-handel, som kan styrke eksportsituationen.
I foråret 2022 åbner følgende puljer hos SMV:Digital |
|
Tilskud til rådgivning på 25.000 kr. |
31. januar |
Tilskud til rådgivning om digital bogføring på op til 25.000 kr. |
7. marts |
Tilskud til rådgivning om digital sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse på op til 50.000 kr. |
28. marts |
Tilskud til investering i ny teknologi samt tilhørende rådgivning på op til 250.000 kr. |
4. april |
Tilskud til rådgivning på 100.000 kr. |
17. maj |
Har du lyst til at drøfte, hvordan de forskellige muligheder passer med din virksomheds planer, så kontakt PI´s sekretariatsleder, Søren Jensen, på mail: soje@di.dk eller tlf. 33774748.