Klimapartnerskabet for energiintensiv industri gør status

Det sker i de såkaldte sektorkøreplaner, som alle klimapartnerskaber skal udarbejde. Klimapartnerskabet glæder sig over, at regeringen allerede har fulgt op på 2/3 af klimapartnerskabets anbefalinger vedrørende den energiintensive industri og fremhæver særligt Klimaaftalen for energi og industri.

Sektorkøreplanen gør samtidig status på tiltag i erhvervslivet til at reducere CO2-udledningen. Her lægges der vægt på, at flere større virksomheder har forpligtet sig til at skifte til biogas og/eller er i fuld gang med en elektrificering af produktionsprocessen. Der gives også eksempler på flere spændende initiativer, hvor der udvikles nye og mere bæredygtige produkter og produktionsprocesser i en række virksomheder.

Omvendt peges der også på, at aftalen om en grøn skattereform fra december 2020 - med øgede afgifter på procesenergi fra 2023 samt for mineralogiske processer fra 2025 - var et tilbageskridt i forhold til sektorens omstilling. Klimapartnerskabet opfordrer til, at man genovervejer den forhøjede procesenergiafgift, og at man samtidig sikrer sammenhængen til EU’s CO2-kvotesystem, som på nuværende tidspunkt har en CO2-pris på omkring 300 kr., der forventes at stige kraftigt frem mod 2030. 

I forhold til anvendelsen af overskudsvarme er der både ros og lidt utålmodighed fra klimapartnerskabets side. Der kvitteres for, at man har fået afskaffet afgiften på certificeret overskudsvarme, men peges også på, at virksomhederne stadig efterspørger en endelig aftale om overskudsvarme. Mange virksomheder står klar med overskudsvarmeprojekter, som kun afventer en endelig aftale og lovgivning. Dette overskudsvarmepotentiale bør indfries hurtigst muligt, men det kræver at en aftale kommer på plads snarest.