Colourbox

25.03.21 PI Nyheder

Miljøstyrelsen og PI: Samarbejde er vejen frem

PI og Miljøstyrelsen har sammen lavet et forståelsespapir, der skal sætte ekstra strøm til det gode samarbejde. PI-medlemmer har nogle af Danmarks mest omfattende og komplekse miljøforhold. Derfor er der store besparelser at hente i et godt samarbejde.

Miljøstyrelsens godkendelser er forretningskritiske for medlemmerne af Procesindustrien. De baserer deres daglige forretning på den miljøgodkendelse de får af Miljøstyrelsen, og derfor er det gode samarbejde afgørende.

”Medlemmerne af PI er blandt de virksomheder i Danmark, der har de største og mest komplicerede godkendelser på miljøområdet. Derfor er det naturligt, at PI er spydspids når det kommer til styrke relationen til vores miljømyndigheder.”  Lyder det fra Charlotte Breinholt, formand for PI’s miljøpolitiske udvalg.

PI og Miljøstyrelsen har længe drøftet, hvordan relationen mellem virksomheder og styrelse kan styrkes. Nu er de mange samtaler blevet til handling, og parterne er blevet enige om et forståelsespapir med 3 konkrete tiltag, der skal sætte ekstra strøm til samarbejdet. 

Hent forståelsespapiret her

Download

3 konkrete tiltag

De tre konkrete tiltag bygger på gode erfaringer, som er gjort i forbindelse med tidligere miljøgodkendelser. De er ikke one-size-fits-all, men kan tilpasses den enkelte sagsbehandler og den enkelte virksomheds behov. Tiltagene er årlige planlægningsmøder, udvidet virksomhedsbesøg ved ny sagsbehandler og opstartsmøder forud for store ansøgninger.

  • Et fast, årligt planlægningsmøde giver mulighed for at tage en status og se fremad. Formålet er at tillade begge parter at forberede sig, og i bedste fald planlægge samarbejdet det kommende år.
  • Et omfattende virksomhedsbesøg giver den nye sagsbehandler mulighed for at se hvad der kommer ind og ud af virksomheden, stille spørgsmål og få et kendskab til virksomhedens aktiviteter og omstændigheder.
  • Opstartsmøder inden større ansøgninger giver mulighed for at lave en grov tidsplan. Virksomheden er ansvarlig for opstartsmødet, og der ofte kan spares ressourcer og misforståelser kan undgås.

Du kan læse mere om samarbejdet, de 3 tiltag og hvordan det kan komme din virksomhed til gavn i forståelsespapiret.

Procesindustrien og Miljøstyrelsen sætter fokus på det gode samarbejde om miljøgodkendelser og forståelsespapiret på et onlinearrangement den 12. april 2021, hvor både virksomheder og medarbejdere fra Miljøstyrelsen deltager. Tilmeld dig herunder: 

Tilmeld dig onlinearrangementet: "Det gode samarbejde om miljøgodkendelser"

Tilmeld

Relateret indhold