14.01.22 PI Nyheder

’Maskinrummet’ sætter fokus på hverdagens problemstillinger

Oplæg fra virksomheder er kernen i webinar-rækken ’Maskinrummet’ , som går bagom hverdagens problematikker i produktionsvirksomheder.

Er du interesseret i at blive inspireret af andre virksomheders arbejde med produktivitet ved at forbedre processer og arbejdsgange, så kig med her.

Maskinrummet er navnet på den kommende række af webinarer afholdt af DI Ledelse og Virksomhedsudvikling, der fordelt over seks gange sætter fokus og går tæt på dagligdagens problemstillinger, udfordringer og opgaver i de danske produktionsvirksomheder.

I hvert af webinarene inviteres én eller flere virksomheder med indenfor, hvor du har mulighed for at høre om deres hverdag og en konkret problemstilling. Undervejs får du også mulighed for at stille spørgsmål og høre svarerne direkte fra virksomhederne. Desuden kan du også få sat ord på hvordan, du selv kommer i gang med en tilsvarende udvikling.

Det er gratis at deltage og alle er velkomne.

Oversigt over de seks webinarer og link til tilmelding: 

Flowmontage

27. januar 2022

Der er mange virksomheder, der bygger og monterer maskiner og andre enheder. Fælles er det, at mange ikke anvender de tanker og ideer, som allerede findes og anvendes af store industrivirksomheder. Hvordan kommer man fra traditionel standpladsmontage til flowmontage. Og når vi taler flowmontage, er der store forskelle lige fra manuelt til fuldautomatisk. (Versalift A/S)

Tilmeld dig her.

Medarbejderfleksibilitet

29. marts 2022

Der er mangel på arbejdskraft, og webinaret handler derfor om, hvordan man kan arbejde struktureret med udvikling af medarbejderfleksibilitet, sætte tal på dem og skabe en klar sammenhæng til produktivitetsudviklingen. (VELA A/S)

Tilmeld dig her. 

Hoved- og Produktionsplanlægning

31. maj 2022

Rigtig mange virksomheder skænker ikke deres planlægning de store tanker. Det betyder ofte, at deres ressourcer og medarbejdere ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. Webinaret handler derfor om at blive inspireret til at komme videre med sin planlægning – kapacitetsplanlægning såvel som sin produktionsplanlægning. (DEIF)

Tilmeld dig her.

Gennemløbstid og Nøgletal

29. august 2022

Mange virksomheder arbejder med en lang række af nøgletal og KPI’er og bruger en del ressourcer  på det. Andre har meget lidt eller ingen data. Dette webinar handler om, hvordan man kan bruge gennemløbstiden som en drivkraft for udviklingen samt at forstå de væsentligste positive afledte effekter af en reduceret gennemløbstid. Derudover forstå hvordan man med meget få og simple nøgletal kan skabe markante resultater. (Broen Lab A/S)

Tilmeld dig her. 

Omstillinger og reduktion af omstillingstid:

27. oktober 2022

Der gennemføres rigtig mange opstillinger hver dag rundt omkring i Danske industrivirksomheder, men det er kun få virksomheder, der har sat det i system og er gode til det samt vedligeholder løbende deres omstillingskompetencer. Webinaret handler derfor om, hvordan man kan komme i gang med reduktion af omstillingstiden, samt hvordan produktionsplanlægningen har en afgørende betydning udnyttelsen af kapaciteten (Tasso A/S)

Tilmeld dig her.

Fra vision til effektiv produktionsstrategi

20. december 2022

Ikke mange virksomheder får udarbejdet en produktionsstrategi, fordi det virker uoverskueligt og svært. Det betyder, at der ofte er svagheder mellem det virksomheden tilbyder, og det som skal realiseres. Webinaret handler om, hvordan man kommer fra en overordnet vision og virksomhedsstrategi og ned til et effektivt produktionssetup, der understøtter forretningen. (Nassau A/S)

Tilmeld dig her.    

Anton Theodor Kornum
Skrevet af:

Anton Theodor Kornum

Mark Fisker

Mark Fisker

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3391
  • Mobil +45 3056 1259
  • E-mail mafi@di.dk

Relateret indhold