Mandag blev EU’s klima- og energiministre enige om et prisloft på gas med ny hastepakke.

Foto: Colourbox
23.12.22 PI Nyheder

EU-landene indfører prisloft på gas

EU’s medlemslande er blevet enige om en ny hastepakke, som indeholder et prisloft på gas. Indgrebet skal være en nødbremse mod ekstreme stigninger i gaspriserne.

De europæiske gaspriser har været sendt i vejret siden Ruslands invasion i Ukraine. Derfor er EU’s klima- og energiministre nu enige om en ny hastepakke, der sætter et prisloft på gas, og skal forhindre gaspriserne i at løbe løbsk

Prisloftet vil blive aktiveret, hvis gasprisen i tre dage er mindst 180 euro pr. MWh, og hvis prisen samtidig er mindst 35 euro over den globale gaspris. Aktuelt (pr. 19. december) lå prisen på 116 euro pr. MWh. I august nåede prisen imidlertid op i nærheden af 330 euro pr. MWh,

Indgrebet træder i kraft den 15. februar 2023 og gælder i et år frem. Hastepakken indeholder også aftaler om fælles gasindkøb og om hurtige tilladelser til grønne energiprojekter, og skal nu formelt vedtaget ved en skriftlig procedure.

Om prisloftet

  • Priskorrektionsmekanismen gælder for den toneangivende gasbørs i Europa, Title Transfer Facility (TTF).
  • Mekanismen vil også kunne udvides til andre virtuelle handelspladser. Kommissionen skal foretage en vurdering af de tekniske elementer heri senest 31. marts 2022.
  • Mekanismen aktiveres, når prisen overstiger 180 euro pr. MWh, og sikrer samtidig, at der er et spread til verdensprisen på 35 euro pr. MWh.
  • Mekanismen indeholder desuden en stærk nødbremse, der sikrer, at den deaktiveres automatisk, hvis der:
    • opstår risiko for EU’s forsyningssikkerhed
    • er øget gasforbrug med 15 pct. i 1 måned eller 10 pct. i en periode på 2 måneder sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug for de samme måneder i de sidste fem år.
    • opstår likviditetsproblemer for energiselskaber
    • er behov for gasrationering pga. nødkrise på gasmarkedet

Kilde: Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Anton Theodor Kornum
Skrevet af:

Anton Theodor Kornum

Relateret indhold