Med RGS Nordics’ teknologi på deres anlæg i Stignæs, er 99,99 procent af PFOS-stofferne nu fjernet fra det forurenede vand.

Foto: Colourbox
24.02.22 PI Nyheder

PFOS-forurenet vand renset hos RGS Nordic

Det giftige vand, der startede hele sagen om PFOS-forurening i Korsør, er nu renset af RGS Nordic.

Det PFOS-forurenede vand i Korsør har berørt borgerne i området siden fundet af det giftige og kræftfremkaldende stof. Men nu er vandet endelig blevet renset og efterfølgende klar til at blive ledt ud i Storebælt.

Det er medlem af Procesindustrien, RGS Nordic A/S, der beskæftiger sig med behandling af forurenet jord, bygge- og anlægsaffald og industrispildevand, som har stået for rensningen af vandet. Vandet er nu så rent, at det teoretisk vil kunne drikkes uden risici.

- Vi er stolte over at det det er lykkedes at rense vandet til et niveau, hvor de fleste PFAS-stoffer slet ikke kan måles længere. Og det ene stof, der stadig kan måles, er på et niveau omkring drikkevandskvalitet, skriver virksomheden på deres LinkedIn-side.

- Det er et stort skridt i forhold til bekæmpelse af PFOS, at vi på vores anlæg ved Stigsnæs har teknologien til at fjerne 99,99 procent af stofferne, fortsætter de.

Slagelse Kommune har siden det foruroligende fund, arbejdet på at rense vandet, der stammer fra en grøft nedenfor brandskolen i Korsør. Derfor bringer det glæde, at rensningen endelig er lykkedes. Det fortæller leder af miljøafdelingen i Slagelse Kommune, Jan Jørgensen til DR Nyheder.

- Det er gået over forventning. Vi har sammensat nogle kendte teknikker, der viser, at vi kan fjerne de store mængder forurening ned til under det, vi kan måle, siger han.

OM RGS Nordic A/S

  • Grundlagt i 1990 under det tidligere firmanavn RGS 90.
  • Har hovedsæde i København.
  • Blev i 2006 opkøbt af DSV Miljø A/S
  • Specialister i behandling af forurenet jord, industrispildevand og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald.
  • Driver mere end 28 modtage- og behandlingsanlæg i Danmark, Sverige og Norge - heriblandt anlægget i Stigsnæs, der er Nordens største kommercielle biologiske anlæg til rensning af industrispildevand.

Kilder: RGS Nordic og Wikipedia

Anton Theodor Kornum
Skrevet af:

Anton Theodor Kornum

Relateret indhold