Getty Images
03.03.22 PI Nyheder

Invasion af Ukraine: Få hjælp af DI

Invasionen af Ukraine berører mange danske virksomheder. DI følger situationen tæt, og står klar til at rådgive om sanktioner og sikkerhed.

Indholdet af siden stammer fra Invasion af Ukraine: Få hjælp af DI - Dansk Industri 

Den forfærdelige situation i Ukraine har betydelige konsekvenser for danske virksomheder med aktiviteter i Rusland og Ukraine. DI hjælper medlemmer med at forstå konsekvenserne af udviklingen i krigen for deres forretningsaktiviteter og medarbejdere.

Hjælp til Ukraine

Ukraine har et stort behov for humanitær hjælp. Dels er der behov for en række specifikke varer, dels om hjælp til transport af varerne til en række særlige hubs som er ved at blive etableret i Polen. De typer af varer hvor behovet er størst er listet herunder:

  • Tøj (til damer/mænd/børn) – 15.000 ton
  • Fodtøj (til damer/mænd/børn) – 1.000 ton
  • Termo-undertøj – 15 ton
  • Gæstesenge – 7.000.000 stk.
  • Tæpper – 7.000.000 stk.
  • Liggeunderlag, madrasser, soveposer – 25.000 tons
  • Sengetøj – 9.000 ton
  • Telte – 5.000 ton
  • Lygter, standalone lamps – 50 ton
  • Varmeapparater – 5.000 ton
  • Batterier, power banks – 20 ton
  • Fødevarer – 200.000 ton
  • Drikkevand – 500.000 liter
  • Service – 2.000 ton
  • Engangsartikler (servietter og lign.) – 8.000 ton
  • Møbler (borde, stole) – 30.000 ton
  • Førstehjælpsudstyr – 5.000 ton
  • Rullestole, gangstativer, krykker – 100.000 stk.
  • Hygiejneprodukter (hygiejnebind og lign.) – 3.000 ton
  • Stearinlys – 50.000 ton
  • Beholdere til væsker – 100.000.000 stk.

Virksomheder som har mulighed for at donere varer i ovenstående kategorier skal udfylde denne formular og sende den til Anton Rybak på Ukraines ambassade i København.

Download formular her. 

Er du i tvivl om de produkter, som du ønsker at donere, kan bruges? Ring til Ukraines Ambassade i København: Bohdan Kost, +45 7147 4529 eller Anton Rybak, +45 9168 8076

Sanktioner

EU, USA, Storbritannien og Canada har indført hidtil uset og omfattende sanktioner overfor Rusland som svar på Ruslands invasion af Ukraine. Modsat hvad mange – herunder sikkert ikke mindst Putin – havde troet, er det lykkedes at skabe en meget stærk, transatlantisk koordination og enighed om de meget stramme tiltag.

Sanktionerne består af følgende elementer:

  • Forbud mod eksport af dual-use produkter til Rusland.
  • Forbud mod eksport af avanceret teknologi (elektronik, informationssikkerhedsprodukter, sensorer og lasere, navigationsudstyr og marine- og luftfartsteknologi) til Rusland.
  • Forbud mod eksport af produkter, der kan anvendes i den russiske oliesektor.
  • Restriktioner på adgangen til kapitalmarkedet for visse russiske finansielle institutter og virksomheder, samt udelukkelse af visse russiske banker fra SWIFT-systemet.
  • Den russiske centralbank får ikke længere mulighed for udnytte sine internationale reserver til at omgå internationale sanktioner, f.eks. ved at sikre internationale betalinger for sanktionerede russiske banker eller virksomheder.
  • Sanktioner mod russiske beslutningstagere og oligarker, bl.a. så deres midler i Vesten indefryses. Putin og Lavrov er omfattet af disse sanktioner.
  • Flyveforbud for civile, russiske fly i store dele af det europæiske luftrum, herunder det danske.
  • Russiske propaganda-outlets forbydes i EU, dvs. Russia Today og Sputnik
  • Nye og udvidede sanktioner mod Belarus

EU's gældende sanktioner

Læs mere

Eksport- forbud

Lige nu er der to lister, som er relevante at checke ved eksport til Rusland:

  1. EU’s kontrolliste over dual-use produkter, da der nu er forbud mod at eksportere dual-use produkter til Rusland.
  2. EU’s liste over teknologiprodukter, som det nu er forbudt at eksportere til Rusland.
    Det drejer sig om en række produkter inden for følgende kategorier: elektronik, informationssikkerheds-produkter, sensorer og lasere, navigationsudstyr, marineteknologi og luftfartsteknologi. Produkterne er opregnet i bilag VII til EU forordning nr. 833/2014 til Rusland. Se side 57

Man skal også være opmærksom på, at man ikke må handle med virksomheder, der er ejet af personer, som er omfattet af EU’s sanktioner. Hvis vedkommende er omfattet af sanktioner, vil det fremgå af EU’s sanktionsportal.

Medarbejdersikkerhed

Hvad angår sikkerheden for medarbejdere i danske virksomheder i Ukraine anbefaler DI, at virksomheder følger Udenrigsministeriets anbefalinger. Sikkerhedsniveauet i rejsevejledningen er aktuelt hævet til rød, hvilket  betyder, at alle rejser til Ukraine frarådes. Derudover opfordres danskere i Ukraine til at forlade landet, mens det stadig er muligt.

DI står også til rådighed i forhold til vejledning om sikkerhed for medarbejdere. I dag er det sådan, at ukrainske statsborgere ikke har visum-pligt til EU-lande (ulig russiske statsborgere). Det betyder, at ukrainske statsborgere, der er medarbejdere i en dansk-ejet virksomhed i Ukraine, vil kunne tage til Danmark eller et andet EU-land, hvor de lovligt vil kunne opholde sig op til 90 dage. Hvis danske virksomheder overvejer at tilbyde ukrainske medarbejdere stillinger i Danmark, vil der skulle søges om opholds- og arbejdstilladelse på vanlig vis. Såfremt krigshandlingerne fortsætter, har ukrainere mulighed for at søge om asyl i EU-lande.

DI anbefaler, at virksomheder holder sig opdateret om den aktuelle sikkerhedssituation via lokale myndigheder og nyhedsmedier (fx Interfax) og følger de lokale myndigheders anbefalinger.

Medarbejdersikkerhed

Læs mere

Cybersikkerhed

DI anbefaler, at alle virksomheder i forbindelse med optrapning af konflikten har øget opmærksomhed på cybersikkerhed. DI står til rådighed i forhold til vejledning herom, men henviser også til Center for Cybersikkerhed eller sikkerdigital.dk.

Få svar på spørgsmål om cybersikkerhed

Læs mere

Til danske virksomheder i Rusland

Også på DI’s kontor i Moskva kan medlemsvirksomheder få sparring og rådgivning om hvordan man bedst navigerer i situationen. DI i Rusland står i tæt kontakt med andre udenlandske erhvervsorganisationer samt den Danske Ambassade i Rusland, hvor man diskuterer praktiske løsninger på de skærpede forretnings og handelsbetingelser, som måtte opstå i kølvandet på konflikten.

Anton Theodor Kornum
Skrevet af:

Anton Theodor Kornum

Relateret indhold