Sådan så det ud, da procesoperatøruddannelsen blev præsenteret som demofag til Skills i 2020. I år er uddannelsen for første gang med som konkurrencefag.

Foto: Per Daugaard
06.04.22 PI Nyheder

Mød jeres nye procesoperatørlærling til Skills

Mangler din virksomhed lærlinge? Under DM i Skills 2022 inviteres procesoperatørlærlinge til matching med virksomheder, der søger lærlinge.

Om tre ugers tid lyder startskudet til DM i Skills 2022, og for første gang er procesoperatør med som konkurrencefag - blandt andet for at skabe større interesse for en uddannelse og videre karriere inden for procesindustrien. Og mange virksomheder har allerede bakket op som sponsorer.

DM i Skills er på samme tid også en oplagt mulighed for virksomhederne til at finde nye lærlinge.

Derfor inviteres du og din virksomhed med til ”Mød en procesoperatørlærling på Skills”

Under DM i Skills 2022 er der ’Læreplads Skills’, planlagt af SkillsDenmark i fællesskab med erhvervsskolerne ZBC og Nordvestsjælland Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG). Her inviteres procesoperatørlærlinge i grundforløbet til matching med virksomheder, der søger lærlinge.

Så hvis din virksomhed mangler lærlinge, så vær med på Læreplads Skills og mød potentielle lærlinge til din virksomhed. De forskellige procesoperatørskoler har meldt ud, at der kommer rigtig mange elever med til arrangementet. 

Det er fredag den 29. april fra kl. 12:30 til 14:30 i Høng. 

Tilmelding, gerne hurtigst muligt, sker via mail til cco@skillsdenmark.dk, hvor du bedes oplyse følgende:

  • Virksomhedens navn
  • Kontaktperson
  • Mail på kontaktperson
  • Mobilnummer på kontaktperson
  • Antal deltagere fra virksomheden

Tilmeld din virksomhed

Klik her

Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent, Christine Bernt Henriksen, hvis du har spørgsmål til DM i Skills. Derudover vil der være repræsentanter fra PI’s sekretariat tilstede alle tre dage til Skills. 

Og hvis din virksomhed har ledige lærepladser for procesoperatører, kan de lægges op på lærepladsen.dk (tidl. praktikpladsen.dk).

Christine Bernt Henriksen (CBH)

Christine Bernt Henriksen

E-mail
Anton Theodor Kornum
Skrevet af:

Anton Theodor Kornum

Relateret indhold