Inden for procesindustri er der i skrivende stund hele 40 AMU-kurser at vælge i mellem

Getty Images
08.03.23 PI Nyheder

Nemmere at finde AMU-kurser for procesindustrien

En ny version af amukurs.dk er gået i luften og gør det nemmere for virksomheder og medarbejdere at finde og tilmelde sig AMU-kurser.

Kursusportalen amukurs.dk er blevet opdateret og fået et mere brugervenligt design.

Designet gør det nemmere at søge efter det store udvalg af AMU-kurser - blandt andet inden for procesindustri, hvor der i skrivende stund er hele 40 kurser at vælge i mellem.

Opdaringen af kursusportalen gør også, at du kan få besked, når et ønsket AMU-kursus er udbudt. Det er også muligt at sammensætte en AMU-kalender for den enkelte virksomhed eller for medarbejdere. Du vil også kunne finde nogle af de AMU-pakker, der er rettet mod den grønne omstilling eller digitalisering – og mod procesindustrien naturligvis.

Du kan finde det store udvalg af kurser for procesindustrien på linket nedenfor. 

En anden vigtig opdatering er, at deltagerbetalingen for det enkelte AMU-kursus nu fremgår sammen med beskrivelsen af kurset og varigheden, hvilket gør det langt mere overskueligt for brugeren.

Amukurs.dk er koblet direkte op på den nationale tilmeldingside voksenuddannelse.dk, hvor virksomhed eller medarbejder også kan søge VEU-godtgørelse.

Derudover er det nye amukurs.dk koblet til en række kompetencefonde, som vil lette administrationen for både virksomhed og medarbejder.

DI, Dansk Metal og 3F-Industri står bag portalen. Vores fælles uddannelsessekretariat, Industriens Uddannelser, kan kontaktes, hvis du har spørgsmål på 33779111 eller på amukurs@iu.dk.

Relateret indhold